Verdens giftigste edderkopper: De 10 farligste

Her kan du se de 10 giftigste edderkopper i hele verden.

Verdens giftigste edderkopper

Lider du af araknofobi, så bør du nok ikke læse denne artikel. For her får du et overblik over de 10 giftigste edderkopper i verden. Men hvilke edderkopper drejer det sig egentligt om?

I hele verden findes der rundt regnet 50.000 forskellige arter edderkopper, hvoraf vi ca. har 500 arter af edderkopper i Danmark.

Heldigvis er det ikke dem alle, der er giftige. De få, der kan gøre skade på mennesker, har ofte ikke held med at slå et menneske ihjel. I dag findes der nemlig artsspecifik modgift, som bruges til behandling af edderkoppebid.

10 af de giftigste edderkopper i verden

1. Den røde enke

Den røde enke har også det latinske navn Latrodectus bishopi og er i familie med den sorte enke. Den lever primært i Florida, hvor hunnen kan opnå en krop på mellem 1,2 og 1,6 centimeter i længden. Hannen er omkring tre gange mindre end hunnen.

🦎 GRATIS E-BOG OM AT PASSE KRYBDYR
Download vores gratis e-bog på 7 kapitler fordelt udover 20 sider. Her får du en læsevenlig bog, med alt det du skal vide om at have et krybdyr.

Denne edderkop kan kendes på, at den har røde ben og et rødt forparti. Bagkroppen er sort med røde eller orange pletter. Kigger du på edderkoppens underside, har den en form for mærke, der danner et timeglas, en trekant eller lignende.


2. Chilensk eneboer

Den chilenske eneboer, Loxosceles laeta, er en giftig edderkop, der er nært beslægtet med den brune eneboer. Denne edderkop anses af mange for at være den farligste af eneboeredderkopperne og måler mellem 8 til 40 millimeter.

De er hjemmehørende i Chile, Peru, Argentina, Ecuador, Uruguay og den sydlige og østlige del af Brasilien. Edderkoppen har også fundet vej til Los Angeles, Florida, Massachusetts og Vancouver


3. Den brune enke

den brune enke Latrodectus geometricus

Den brune enke bærer det latinske navn Latrodectus geometricus. Det menes, at den stammer fra Afrika, men findes i dag også i det sydlige Californien, Caribien, de amerikanske stater ved Golfkysten såvel som i Japan, Sydafrika, Madagaskar, Australien og Cypern. Den betragtes derfor som en invasiv art.

Denne art har en brunlig farve, der kan forekomme som næsten sort. Edderkoppen kan desuden have mørkebrune, sorte, hvide, gule eller orange markeringer, men dens markering på undersiden, der minder om et timeglas, er orange.


Relateret: De giftigste edderkopper i Danmark

4. Kinesisk fugleedderkop

Den kinesiske fugleedderkop (Haplopelma schmidti) er en form for tarantel, der findes i det sydlige Kina og Vietnam og anses for at være ekstremt aggressiv og meget giftig. Den betragtes som en af de giftigste edderkopper i Kina.

Giften fra den kinesiske fugleedderkop er en nervegift, der forårsager alvorlig nerveskade. Bliver et menneske bidt, vil vedkommende være ude af stand til at bevæge sig. Hvis biddet ikke behandles, kan det forårsage døden.


5. Rødrygget edderkop

Rødrygget edderkop - Latrodectus hasselti

En rødrygget edderkop har også et latinsk navn, som er følgende: Latrodectus hasselti. Den hører hjemme i hele Australien, men har spredt sig ved hjælp af frugt, så den også kan findes i New Zealand, Belgien og Japan.

Den rødryggede edderkop har en fremtrædende rød stribe eller et mærke, der minder om et timeglas på dens sorte ryg. Der bliver behandlet omkring 250 bid om året fra denne edderkop.


6. Den sorte enke

Den sorte enke - Latrodectus mactans

Den sorte enke, også kaldet for Latrodectus mactans, er kendt for at dræbe og spise hannen efter parring. Arten findes i USA, Latinamerika, Vestindien og dele af Canada. Hunnen fremstår i en sort skinnende farve med en rødlig til gul timeglaslignende form på undersiden af kroppen.

Den giftige edderkops krop er omkring 2,5 centimeter lang, hvor hannen kun har en størrelse på en fjerdedel af dette. Biddet føles som et nålestik og fører blandt andet til svære muskelsmerter, kvalme og en vanskeliggørelse af vejrtrækningen.


7. Seksøjet sandedderkop

Den seksøjede sandedderkop er naturligvis sandfarvet, så den kan gemme sig i sandet. Edderkoppen lever nemlig i ørkener og andre sandede steder i det sydlige Afrika og i nogle områder af Sydamerika. Dens latinske navn er Sicarius hahni.

Med en længde på 14 millimeter inklusive ben er det en af de mindre edderkopper. Den kan blive op til 15 år, så den har god tid til at blive den perfekte jæger.

Relateret: De mærkeligste dyr i verden


8. Brun eneboer

Du kan støde på den brune eneboer eller Loxosceles reclusa i det sydlige USA og Sydamerika, hvor den er en af de farligste edderkopper med sin gift.

Edderkoppen er lille, da den kun er 7 millimeter i længden. Den har en lysebrun eller gul krop, hvor der på den forreste halvdel er et mørkt violinformet mønster.


9. Sydney tragtspinder-edderkop

Sydney tragtspinder-edderkoppen (Atrax robustus) har en kedelig rekord. Den er nemlig blandt de giftigste edderkopper i verden, da arten har et bid, der forårsager dødsfald inden for kun 15 minutter.

Som dens navn mere eller mindre antyder, så findes den i en radius af 100 kilometer omkring Sydney i Australien. Det er altså i dette område, at dens karakteristiske edderkoppespind findes.

Se også: De giftigste slanger i verden


10. Den brasilianske vandreedderkop

Den brasilianske vandreedderkop - Phoneutria nigriventer

Den brasilianske vandreedderkop, eller hvis du hellere vil bruge det latinske navn for denne art Phoneutria nigriventer, anses for at være den art af edderkopper, der dræber flest mennesker i verden. De kaldes ofte også for bananedderkopper, hvilket skyldes, at de typisk befinder sig på bananblade.

Edderkoppen lever primært i Brasilien, men findes også i Argentina og Uruguay. Kroppen kan have en størrelse på hele 4,8 centimeter. Men hvis benene inkluderes i edderkoppens længde, så kan den blive op til 15 centimeter.

Edderkoppen er også med på vores liste over verdens største edderkopper.


Kilder:

Skriv en kommentar