Skovfirben (Almindeligt firben) Zootoca vivipara

Videnskabeligt navn: Zootoca vivipara

Populær navn: Skovfirben, Almindeligt firben

Skovfirben - Almindeligt firben - Zootoca vivipara

Hurtigt overblik
Videnskabeligt navnZootoca vivipara
PopulærnavnSkovfirben, Almindeligt firben
KlasseKrybdyr
LevestedBlandede habitat typer i det meste af Europa og dele af Asien, herunder græsland, hede, mose, skov og bjergområder
Gennemsnitlig levetid5-6 år
FødeInsekter, edderkopper og andre små hvirvelløse dyr
StørrelseOmkring 15-18 cm i længde inklusive hale
StatusGenerelt stabil, men kan være truet i bestemte områder på grund af habitatdestruktion eller forstyrrelser
Vidste du?Selvom navnet “vivipara” antyder, at denne art føder levende unger, har nogle populationer af skovfirben stadig en æglæggende reproduktion. Dette er ret usædvanligt blandt firben, hvilket gør denne art særlig interessant for herpetologer.

Udbredelse:

Skovfirbenet eller det almindelige firben, tidligere kendt som Lacerta vivipara, har et enormt udbredelsesområde, der strækker sig fra Nordspanien i vest til Stillehavskysten i åst.

Mod nord kan den findes helt op til nordkap, og mod syd kan den findes ned til Norditaien og Bulgarien.
I Danmark findes den overalt i spredte populationer på nær nogle få mindre øer.

Skovfirbenet trælffes på mange forskellige biotoper. Den foretækker randzoner imellem åbent land og højere bevoksning som f. eks grøftekanter, skovbryn og lign.

De findes ofte i større populationer i nærheden af vand og lever generelt fugtigere end markfirbenet.

Udseende og kendetegn:

Udseende og kendetegn skovfirben

Den findes i flere udgaver i Danmark, hvor foruden den almindelige også forekommer en melanistisk form, der dog er temmelig sjælden, samt en grønrygget form.

Den sorte variant har jeg fundet omkring Grejsdalen, på feddet, på Knudshoved Odde, ved Rårvig samt ved Thorsager, men aldrig i større antal. 

Størrelse:

KønLængde
Hunnen (størst)18 cm.
Hannen15-18 cm.

Den bliver som regel op til ca 18 cenvimeter lang, hvor selve halen udgør omkring 50% af dette.

Den grønryggede form har jeg aldrig set. Det stårste skovfirben, som jeg har set i naturen, fangede jeg ved Nårre Snede. Det  var en hun på 16,6 cm, men den er beskrevet til at kunne blive 18 cm.

IUCN-status:

Skovfirbenet er fredet ikke bare i Danmark, men i hele Europa under Bern-konventionen. De opdrættes dog enkelte steder især i Tyskland, hvor ungerne en sjælden gang udbydes til salg.

🦎 GRATIS E-BOG OM AT PASSE KRYBDYR
Download vores gratis e-bog på 7 kapitler fordelt udover 20 sider. Her får du en læsevenlig bog, med alt det du skal vide om at have et krybdyr.

Pasning i fangeskab

Pasning i fangeskab almindeligt firben bedre kendt som skovfirben

Skovfirbenet er desværre ikke så ligetil at holde som terrariedyr, med mindre de holdes i udendørsterrarier.

Med tilskud af UV-belysning samt et bredt udvalg af engplankton vil det dog nok våre muligt alligevel.

I udendørsterrarierne er de til gengæld meget nemme at holde og formere. De bliver hurtigt håndtamme og kommer løbende lige så snart, man nærmer sig i håbet om en lille godbid.

💡 Fun-fact:

Vidste du at firben og herunder også skovfirben kan smide deres hale som afledningsmanøvre, når de bliver jaget / angrebet af et rovdyr.

Halen ligger og vrider/spræller på jorden og får rovdyret til at tro det er firbenet og selve dyret slipper så væk på denne måde.

– Kristian Ole Rørbye

Man kan holde skovfirben i udendørsterrarier på 4 m2, der er lavet af acrylplast, som tillader UV at gå igennem. For at modvirke tab til nabolagets katte og kragefugle er terrarierne dækket med en ramme af volierenet.

Hvis man holder et par i denne størrelse terrarium, er det ikke nådvendigt at fodre dyrene. De kan klare sig med hvad de kan finde, men vi håndfodrer dem da med et par regnorme en gang imellem, så de stadigvæk er tillidsfulde.

De er meget aktive dyr, og vi kan varmt anbefale at have sådan et lille stykke natur i haven.

Ud over terrariedyrene findes der skovfirben naturligt på vores ejendom. De holder især til ved stendiget, men er også set på skrænten ned til vejen.

Læs også: Krybdyr som kæledyr (Øgler, Firben) – specielle & anderledes

Fodring og fødevalg

De vokser hurtigt på en kost af blandt andet:

  • fårekyllinger
  • græshopper
  • bænkebiddere
  • regnorme
  • samt insekter og edderkopper fra haven

De foretrækker mindre foderemner og er ikke så grådige som markfirbenet. Det er meget vigtigt, at isår ungerne får adgang til ultraviolet bestråling samt kalk og vitaminer, for at de kan opbygge skelettet under den hurtige vækst.

Under terrarieforhold er det muligt at få dyrene op i fuldvoksen størrelse på ganske få måneder, og hunnerne bliver kønsmodne i deres andet eller tredie leveår.

I naturen kommer skovfirbenet normalt frem i det tidlige forår. Jeg plejer at finde de fårste omkring den 15. marts, men har fundet dem meget tidligere.

Den 1. januar fandt jeg engang en han, der lå og solede sig imellem spredte snedriver.

Hannerne kommer frem først og foretager hurtigt deres første hamskifte.

Parring og æglægning:

Hunnerne bliver parret, så snart de kommer frem og parringslysten er meget stor.

Indfanger man et par og sætter dem sammen i en bøtte i det tidlige forår, oplever man ofte at de parrer sig i løbet af få minutter.

Hannerne bider sig fast i siden på hunnerne under parringen, og disse bidmærker kan ses på hunnen hele sommeren.

Hunnerne bærer æggene under hele udviklingen og føder i juli eller august sit kuld, der kan indeholde op til 12 unger.

Normalt er kuldet dog på en 5 – 7 unger. Ungerne er meget små. Ca. 40 mm i totallængde og meget mårkere end forældrene.

Melanistiske dyr er også sorte ved fødslen. I terrarier kan skovfirbenene få et kuld unger hvert år, men i naturen springer de ofte hvert andet år over, isår mindre hunner.

Studier og relevante artikler

Reproduktion og morfologi af den almindelige firben: https://www.podarcis.de/AF/Bibliografie/BIB_7330.pdf

Diæt til almindeligt firben Zootoca vivipara: https://www.researchgate.net/publication/342211126_Diet_of_the_Viviparous_lizard_Zootoca_vivipara_Lichtenstein_1823_Reptilia_Lacertidae_from_its_southern_range

Skriv en kommentar