Stålorm (Anguis fragilis)

Videnskabeligt navn: Anguis fragilis

Populærnavn: Stålorm, slow worm

Stålorm - Anguis fragilis

Udbredelse:

Arten er udbredt i det meste af Skandinavien og Europa, dog ikke på den Iberiske halvø og i det sydlige Grækenland. Desuden er den heller ikke at finde i Irland. Dog findes den i de Ydre Hebrider nordvest for Skotland, som et af de eneste krybdyr.

Levetid:

Stålormen er en af længst levende øgler på planeten og der er registreret dyr som er blevet hele 54 år i fangeskab! I naturen er det som med alle levende væsner, svært at sige hvor gammel en art eller et individ kan blive, men gennemsnitligt vil det være et sted imellem 10 – 30 år.

Størrelse:

Generelt holder arten sig i en overskuelig størrelse på mellem 12 – 25 cm. Dog vil der sandsynligvis være enkelte individer som har nået de 30 cm. Men det er generelt ikke en art som bliver specielt stor.

Parring og fødsel:

Denne art er ovovivipar (levendefødende). Hunnen føder ungerne som er omgivet af en blød og gennemsigtig ”æggeskal” der brister ved fødslen. Selve parringen foregår efter dvalen, som i Danmark løber fra september/oktober til april/maj alt efter temperaturen. Efter dyrene er kommet ud af dvalen parrer de sig og i august/september fødes der et sted imellem 3 – 20 unger, som er helt færdigudviklede. De sydeuropæiske lokaliteter har en tidligere parring og derfor vil ungerne også blive født tidligere.

IUCN-status:

På IUCN listen er A. fragilis rangeret som LC – Least concern og er derfor ikke truet. Dog er alle krybdyr og padder i Danmark fredet, hvilket betyder at man hverken må indfange eller dræbe disse!

Udseende og kendetegn:

Udseende og kendetegn:  Stålorm

Stålormens farver spænder fra stålgrå til kobberbrun og den har næsten altid en tynd fin sort linje fra nakken og ned af kroppen. Ned af siderne er de altid meget mørke og hos nogen helt sorte. Typisk er unger lysere grå og deres mønster er generelt skarpere end hos voksne, hvor farverne kan flyde lidt ud.

Stålormen har en rundere og knap så slank hale som slanger for eksempel har og de er knap så fleksible i kroppen. Typisk vil man heller ikke være i tvivl om at stålormen er en øgle og ikke en slange, når man ser deres ansigt. Kraftigere kæber og et mere solidt hoved, er med til at indikere at dens kæber ikke kan ”gå af led” som slangers kan. Derudover har de øjenlåg og evnen til at blinke, hvilket slanger ikke kan, da deres øjne er beskyttet af et modificeret skæl, som i øvrigt også skiftes ved hamskiftet.

Levevis:

Arten er dagaktiv og ofte er det muligt at finde den i nærheden af løvskove, engarealer, klitter, haver og parker. Da de er relativt små ser de fleste dem ikke, da de godt vil være skjult, når de ikke soler sig. Hvis de bliver opdaget er de hurtige til at forsvinde ned imellem blade, højt græs eller stendiger. De kan sagtens findes steder hvor der er fugtigt, men generelt holder de sig fra steder som moser og meget våde områder, da de ikke har mulighed for at kunne grave sig ned.

Hvis man tager fat i dem kan de finde på at smide halen, som det kendes fra mange firben og gekkoer. Det er ikke farligt for dyret, men halen vokser aldrig helt ud og erstatter den gamle eller bliver ligeså pæn. Desuden vil det kræve ekstra energi af stålormen at skulle gro en ny og det anbefales derfor at man er forsigtig, hvis man skal håndtere dem.

Fødevalg:

Stålormen er insektspiser og vil indtage de fleste arter så længe den kan fange og gabe over dem. Forskellige orme er også et emne som er højt på listen. Derudover kan de også godt tage mindre snegle med og uden hus. Særligt agersnegle er foretrukket.

Fjender:

Dette afhænger lidt af lokaliteten, men det er hovedsageligt fugle, ræve og katte herhjemme.

Pasning i fangeskab

Terrariet:

Som altid er det anbefalelsesværdigt at tilbyde så meget plads som muligt. Til par og små grupper vil et terrarie på 1 m x 0.5 m i bundareal være ganske okay, men større er altid at foretrække. Dog skal man være forberedt på, at det ikke er en art man kommer til at se så ofte og især ikke hvis man holder dem korrekt.

Hvis arten holdes i par eller grupper, betyder det også at der skal være rigeligt med muligheder for at de kan gemme sig individuelt. Der bør også være et tykt bundlag på 30 – 40 cm, som de kan grave sig ned i. Dette må gerne bestå af pottemuld som er blandet med blade og smågrene, som er med til at give noget struktur. Desuden giver det et fint naturligt udseende terrarie, som er værd at kigge ind i.

Med et bundlag lavet af ovenstående, vil det også give god mulighed for et bioaktivt terrarie, som på sigt bliver mere eller mindre selvrensende. Da det er et større emne, er det muligvis noget der vil komme en artikel om på et senere tidspunkt.

Udendørsanlæg:

Arten kan med stor fordel holdes i udendørsanlæg, da de er relativt hårdføre og jo lever vildt i Danmark. Så længe man sikre sig at der ikke kan komme rovdyr ind i anlægget og dyrene ikke kan komme ud, er der næsten frie tøjler i forhold til opbygning og indhold. Selvfølgelig med henblik på at dyrene skal kunne gemme sig, sole sig og have adgang til vand.

Når tiden kommer til dvale er det selvfølgelig også nødvendigt at de kan ligge frostfrit! Der vil nok komme en artikel, der beskriver opbygning og indretning af udendørsanlæg på et senere tidspunkt. Der er nemlig flere af de arter vi beskriver i vores artikler, som vil egne sig hertil.

Lys:

Arten er dagaktiv og det anbefales at der er UV belysning i terrariet. Hvorvidt det er strengt nødvendigt kan diskuteres, men vi ser ingen grund til at lave et terrarie uden, når det efterhånden er blevet så nemt tilgængeligt at indkøbe og installere.

Det er vigtigt at dyrene har lys nok til at kunne få indtrykket af en døgnrytme.

Som med andre nordlige arter, synes vi det virker fint at sætte en timer efter vores egen sol op-og nedgang – hvilket også giver dyrene en bedre idé, om hvor i årstiden de befinder sig.

Temperatur:

Med en overordnet temperatur på stuetemperatur vil dyrene trives fint. De bør dog have adgang til en varmespot på omkring 28 grader og et sted der er lidt køligere end stuetemperatur – dette burde allerede være til stede, med det tykke bundlag som de kan grave sig ned i hvis det bliver for varmt. Dog er det en god idé at overvåge temperaturen ofte, så der ikke bliver for varmt i terrariet! Særligt over sommeren.

Nat temperaturen må gerne komme ned omkring 15 grader, hvis det er muligt.

Fodring:

Stort set alle insekter og orme i passende størrelse. Nogen dyr kan dog have præferencer. Eksempelvis vil nogen ikke røre kakerlakker, hvor andre elsker dem. Så det er bare at prøve sig frem.

Opdræt:

Da arten føder levende unger, skal der ikke tænkes i rugemaskine. Det kræver dog en dvaleperiode for at få dyrene til at parre sig. Selvom arten er hårdfør, ser vi ikke grund til at dvale dem ved lavere end 10 grader, da der ikke er grund til at presse dyrene unødvendigt.

Af samme grund behøver dvalen ikke være længere end 3 måneder, selvom den er længere i naturen. Af praktiske årsager kan det anbefales at stille en klar plastkasse ind til sine dyr med lidt af bundlaget i.

Efterhånden som man slukker lys og gradvist sænker temperaturen, vil dyrene sandsynligvis lægge sig ind i den og man kan derefter flytte kassen over i et vinkøleskab eller lignende. Det vigtigste er at det kan holde en stabil temperatur perioden igennem. Der skal selvfølgelig være udluftning!!

Vi vil også anbefale at stille en vandskål ned i kassen, som ikke kan væltes. Det er ikke sikkert de kommer til at bruge den men de bør have muligheden.

Vær opmærksom på at alt efter oprindelsen på dine dyr, kan nogen have behov yderligere sænkning af temperaturen. Dette vil vise sig ved unødig aktivitet under dvalen.

Det er vigtigt at dyrene ikke fodres i en måned op til dvalen, så man er sikker på at deres maver er tomme!

Studier og relevante artikler:

https://academic.oup.com/zoolinnean/article/46/310/297/2680189?login=true

En interessant artikel, godt nok af ældre dato, omhandlende regenerering af tabte haler hos A. fragilis og Lacerta dugesii.

FAQ

Hvorfor er stålormen en øgle og ikke en slange?

Selvom stålormen ingen ben har er det en art som er taksonomisk kategoriseret helt anerledes end slanger. Uden at gå for meget i detaljer ligger en af forskellene visuelt i den evolutionære udvikling.

Stålormen har gennem tiden ikke haft brug for ben hvorfor de er blevet mindre og til sidst forsvundet. Det er dog stadig muligt ved et røntgenbillede af arten, at se reminiscensen af tidligere ben, som nu blot er små stumper på skelettet.

Skriv en kommentar