Snog (Natrix natrix)

Videnskabeligt navn: Natrix natrix

Populærnavn: Almindelig snog, græssnog.

Snog-Natrix-natrix - alt om snogen

Udbredelse:

N. natrix har et enormt udbredelsesområde i stort set hele Europa og ind i Eurasien. Den findes kun sjældent i Skotland og slet ikke i Irland, men det meste af resten af England. De ydre grænser for levestederne strækker sig helt fra Spanien ned i Nordafrika, langs den nordlige strækning af Middelhavet ned til Iran, tværs over Rusland og helt til Mongoliet. Artens nordligste levested er Finland.

På trods af det store udbredelsesområde, er der den fælles ting for arten at den næsten altid er at finde i nærheden af søer, vådområder, moser, løvskov, enge eller lignende steder som danner baggrund for deres foretrukne fødevalg. Derudover skal der være mulighed for solpladser, især i de koldere regioner af dens udbredelse.

Levetid:

Som med alle levende væsner er det umuligt at forudsige hvor gammelt et individ eller en art præcis bliver, men man kan regne med et sted imellem 10 – 15 år, dog op imod 20 år. I naturen er det som oftest kortere tid, end i fangenskab, da føden er mere sparsom. Hårde vilkår igennem årstiderne, samt rovdyr og parasitter spiller også en væsentlig rolle i forhold til slangens levetid.

Størrelse:

Arten bliver generelt omkring 1 meter, men det er ikke unormalt at se snoge på 1,5 meter. Der er også rapporteret om dyr på 2 meter, men dette hører til sjældenhederne. Hunnerne bliver som hovedregel altid større end hannerne.

Parring og æglægning:

Når snogene vågner op fra deres vinterhi omkring april-maj måned, er det muligt at overvære en fantastisk underholdende parringsceremoni, som man bør opleves mindst en gang i livet. Da hannerne vågner tidligere end hunnerne, er de ofte klar så snart hunnerne begynder at vågne. I tætte populationer, er der derfor ofte mange hanner om at skulle parre de enkelte hunner så snart de kigger frem fra hulerne. Dette beskrives som en ”breeding ball” eller ”mating ball” på engelsk og forekommer også hos blandt andet Thamnophis sp.(strømpebåndssnoge) og Eunectes sp.(anakondaer).

Da N. natrix er er ovipar (æglæggende), bliver der efter halvanden måned fra parring, lagt gennemsnitligt 10 – 20 æg. Disse bliver blandt andet lagt i kompostbunker og møddinger da der er en høj temperatur og god fugtighed, som er nødvendig for at æggene kan udvikle sig korrekt.

Æggene klækker omkring start september og ungerne er fuldt funktionsdygtige og klar til at finde føde, inden de skal finde ly for vinteren. Selvom det ikke er optimalt, er det set før at ungerne ikke når at spise, inden det bliver for koldt og de derfor er nødsaget til at gå i vinterhi, kun med den energi de har fået fra blommesækken i ægget. Dette kan skyldes en sen klækning kombineret med udfordrende vejrforhold.

Læs også: Lær mere om Gonyosoma Prasina, den grønne rottesnog

IUCN-status:

N. natrix er rangeret som Least concern (LC) – ikke truet på IUCN status liste.

Hvis det er en art man ønsker at prøve kræfter med, skal der foreligge dokumentation på at de er opdrættet i fangeskab og ikke fanget i Danmark, hvor alle krybdyr og padder er fredet!

Der er ofte opdrætsdyr til salg i blandt andet Tyskland, som kan findes på den tyske side Terraristik.

Udseende og kendetegn

Udseende og kendetegn - Snog

De fleste danskere kender nok udsagnet om at 2 gule nakkepletter, betyder at det er en ufarlige snog. Det er så men også rigtigt nok, men i nogen tilfælde kan det variere i form af et hvidgult bånd og i sjældne tilfælde slet ikke nogen nakkepletter. Grundfarven for N. natrix spænder fra lys grå over i sort. De fleste individer er mere eller mindre mønsterløse, men de kan have små vertikale sorte pletter/striber langs siden ned mod bugen. Bugen er hvid i kanterne med sort midte. Generelt er unge dyr mere klare og lyse i farven. Snogen er desuden slank, elegant og hurtig både på land og i vand.

Levevis:

Arten er en dagaktiv jæger og det er ikke ualmindeligt at finde svømmende snoge i søer, på jagt efter frøer eller fisk. De ligger også tit og soler sig på udhæng over søer, så de kan springe i vandet, i tilfælde af fare. I dens andre habitater holder snogen sig ofte i nærheden af højt græs, kraftig bevoksning eller stensætninger, så den har mulighed for at gemme sig.

Fødevalg:

Hovedsageligt frøer og tudser, som fx Skrubtudsen, men også fisk og insekter. Som helt ung udgør regnorme en stor del af snogens føde. Pattedyr, fugle eller andre krybdyr udgør ikke en særlig stor del af føden, men det kan ikke udelukkes at emnerne vil blive spist, hvis lejligheden byder sig.

Fjender:

Fugle, ræve, geder(fisk), katte og mennesker. Desværre er folks fritgående katte et stort problem for meget af den danske fauna og snogen er bestemt ingen undtagelse. Derfor kan det ikke understreges nok at folk bør tænker over hvordan de holder deres kat og ikke lader dem gå frit! Mennesker har også en stor påvirkning både direkte og indirekte. Mange enge og græsarealer bliver nemlig både slået og drænet hvilket fjerner grundlag for snogens foretrukne bytte og fjerner desuden muligheden for gemmesteder for snogen selv. Derudover bliver mange amfibier, derved frøer og tudser, påvirket af forureninger og sprøjtegifte der ofte havner i mindre vandhuller og søer. Dette fjerner grundlaget for føde disse steder og derved snogens eksistensgrundlag.

Pasning i fangeskab

Terrariet:

Det er altid anbefalelsesværdigt at tilbyde vores dyr så meget plads som muligt, selvfølgelig med muligheder for at skjule sig. Vi vil mene at et voksent individ som minimum bør gå i et terrarie med målene 100 L x 60 B x 50 H, da det er en aktiv art.

Der bør være en vand skål som er stor nok til at snogen kan være deri. Selvom det ikke er en nødvendighed, kan vi anbefale at lave en vand del der er stor nok til at dyret kan svømme. Det er ganske underholdende at kigge på og man kan prøve at give dem et par levende fisk og se dem fange dem.

Derudover er det nødvendigt med skjulesteder, der både er placeret i den kolde og varme ende af terrariet. Det kan sagtens anbefales at sætte grene i terrariet, da det er en nysgerrig og aktiv art, som helt sikkert vil udforske i alle højder, selvom den ikke er trælevende.

Derudover er det jo kun fantasien der grænser for hvor dekorativt eller simpelt man vil have sine terrarier.

Mange er glade for at bruge avis som bundlag, da det er nemt at rengøre. Dog er det klart mest dekorativt hvis man anvender jord/bark – eller bevæger sig ud i at lave et bioaktivt bundlag. Dette kræver heller ikke samme rengøring og vil give liv i terrariet på en helt anden måde.

Fugtigheden må gerne ligge omkring 50-60% og det gør ikke noget hvis det svinger lidt og er mere fugtigt i en periode. Husk blot at det ikke er en tropisk art og der skal være god ventilation i terrariet, så der er god luftudskiftning. Stillestående meget fugtig luft kombineret med bakterier, kan give problemer med skælbetændelse.

Udendørsanlæg:

Da arten er hjemmehørende i Danmark, kan man med fordel holde dem i udendørsanlæg. Her er der selvsagt mulighed for at lave et anlæg af en vis størrelse og med en flot og naturlig indretning. Man skal dog huske at sørge for en ordentlig overdækning, så rovdyr ikke kan komme ind og snogene ikke kan komme ud. Det er desuden vigtigt at sørge for et frostfrit sted de kan overvintre og generelt komme i læ!

Det er også vigtigt at sørge for både solpladser og skygge, samt en godt drænet bund, så kraftigt regnvejr ikke oversvømmer anlægget.

Ovenstående er blot en hurtig opremsning af de vigtigste elementer. Opbygning og indretning er dog et større emne, så der kommer muligvis en uddybende artikel om dette senere.

Lys:

Der skal være tilstrækkeligt med lys, så dyrene kan opretholde en døgnrytme. Hvis man ønsker at holde dem så naturligt som muligt, kan man sætte en timer på varmelampe og eventuelt andet lys, som kører efter vores sol op- og nedgang.

Det er ikke nødvendigt med UV-lys, men mange har gode erfaringer med UV-lys og bedre opdræt på andre arter af snoge. Det er ikke noget der umiddelbart er evidens for hos N. natrix, men det er værd at have med i tankerne, da vi alle ønsker vores dyr så stærke og sunde som muligt. Ligeledes er det en art som er aktiv om dagen og derfor bliver udsat for solen i naturen.

Eventuelle planter i terrariet vil også nyde godt af det ekstra lys.

Temperatur:

Dagtemperaturen kan med fordel holdes omkring stuetemperatur med en spot på op til 28 – 30 grader. Nattemperaturen må gerne komme ned på omkring 15-18 grader, hvis det er muligt.

Op til dvaleperioden kan man sænke temperaturen gradvist og dvale dem ved ca. 10 grader. Rent praktisk er det en god idé at komme dyrene i en gennemsigtig plastikkasse under selve dvalen, så man kan se at de har det godt, uden at skulle åbne til dem og forstyrre dem for meget. Det kan være en idé at anvende et vinkøleskab (selvfølgelig med udluftning!) eller lignende, da de færreste har rum i huset der er kølige nok og holder en nogenlunde stabil temperatur. Husk at stil en lille vand skål ind til dem som de ikke kan vælte. Det er ikke sikkert de kommer til at bruge den, men de bør have muligheden.

Der kan argumenteres for at de tåler endnu lavere temperaturer, men vi ser ingen grund til at presse dyrene unødigt. Af samme grund behøver dvaleperioden ikke være helt lige så lang, som vi ser den i den danske natur. 3 måneder vil være tilstrækkeligt, til at give dyrene følelsen af vinter.

Det er enormt vigtigt at dyrene ikke bliver fodret lige op til dvalen, da de ikke kan fordøje ved så lave temperaturer. Deres maver skal være tomme! Derfor bør man stoppe fodringen 1 måned inden.

Efter dvalen hæves temperaturen gradvist op igen og dyrene er klar til parring.

Opdræt:

Efter dvalen plejer dyrene at skifte ham og dernæst parre sig. Det er ikke sikkert de vil acceptere foder inden parring og selv efter parring kan der gå en uges tid, hovedsageligt hos hanner. Det kan dog variere fra dyr til dyr og nogen vil allerede spise så snart de er varmet op.

Inden hunnen skal lægge æg, er det en god idé at stille en kasse med fugtigt medie ind i terrariet, f.eks. sphagnummos, som hunnen kan lægge æg i.

Fra parring til æglægning går der ca. 60 dage. Æggene skal udruges ved omkring 25 – 28 grader og omkring 80-90 % fugtighed. Husk periodisk luftskift, så der ikke gror mug på æggene.

Alt efter temperaturen, klækker æggene efter yderligere ca. 50-60 dage. Der er mange der mener at det er en bedre idé at udruge ved temperaturer i den lave ende af spektret, da høj varme kan resultere i svagere unger.

Fodring:

Selvom frøer og tudser udgør den største del af føden i naturen, kan der fodres med forskellige ting i fangeskab. Mange vil gerne tage pinkies, og små mus. Der kan også fodres med fisk, både levende og optøet – vær dog opmærksom på hvilke fisk!! En del fisk indeholder stoffet Thiaminase som nedbryder B1 vitamin, hvilket er et essentielt vitamin som dyrene har brug for. Nemt tilgængelige levende fisk som er sikre at bruge, kan være Guppyer og Platyer.

Hvis der fodres med optøet fisk, er det en god idé at give et vitamin tilskud. Dette fås mange steder og er lavet specifikt til krybdyr.

Længere nede vil der blive linket til en artikel af Jonathan Crowe som omtaler problematikken med Thiaminase, samt en lang liste med fiskearter der er sikre og usikre at bruge. Artiklen er på engelsk.

Små unger vil sandsynligvis også gerne have regnorme eller passende størrelse insekter som fårekyllinger eller græshopper.

Voksne kan fodres 1 – 2 gange om ugen alt efter foderemnet. Husk at fisk omsættes meget hurtigere end mus.

Unger kan fodres 3 gange om ugen med passende emner, igen kan raten for fodring justeres efter hvad der bliver fodret med.

Hvis man ønsker at fodre med frøer, vil jeg anbefale at man kun bruger frøer som er opdrættet i fangeskab, så de er fri for parasitter. Det er desuden forbudt at indfange danske frøer, da de er fredet!

Studier og relevante artikler:

http://www.gartersnake.info/articles/2012/all-about-thiaminase.php

En super god artikel af Jonathan Crowe, som omhandler problematikken med Thiaminase. Artiklen har også en lang liste over fiske arter som er gode at bruge som foder og hvilke man skal holde sig fra.

https://zslpublications.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1469-7998.1996.tb05474.x

En artikel af Luca Luiselli omhandlende parringsritualer og breeding balls. Selvom artiklen er fra 1995, er den klart værd at læse hvis man er interesseret i N. natrix.

FAQ

Min snog vil ikke spise, hvad gør jeg?

Ofte skyldes det enten for høj eller lav temperatur. Hvis man er sikker på at denne er korrekt, kan det også skyldes at et hamskifte er under vejs. Tag også højde for årstiden, da hanner kan stoppe med at spise i forårsmånederne. Hvis ellers forholdene er rigtige behøver man ikke være nervøs, medmindre dyret begynder at tabe sig. Det kan ofte sætte dem i gang med et andet foderemne, eller blot ved at vente en uges tid eller to med at fodre.

Relateret: Kornsnog

Skriv en kommentar