Der findes flere forskellige typer reptiler, der hver især kræver sin egen særlig pleje. Derudover er der også andre hensyn, du skal tage. Blandt andet til de øvrige kæledyr, du måtte have.
Hvis du gerne vil blive afklaret med, om du er klar til at købe et krybdyr, kan du blot læse videre. Her fortæller vi dig mere om, hvad du bør være opmærksom på.
Forskellige slags krybdyr kræver forskellig slags pleje
Hvis du overvejer at anskaffe dig et krybdyr, har du formentlig allerede udvalgt en type, som du gerne vil have.
Det kan for eksempel være:
- Skildpadder
- Firben og øgler
- Slanger
- Vandrende pinde
Disse kræver alle særlig pleje. Derfor er det essentielt, at du sætter dig grundigt ind i, hvad netop det krybdyr som du ønsker dig, kræver.
Sådan udvælger du det rette krybdyr
Inden du køber et krybdyr, bør du foretage en grundig research. Her bør du undersøge alt fra, hvordan dyret skal leve til dets løbende pasningsbehov. Nogle reptiler, såsom skildpadder eller firben er relativt nemme at passe. Derimod er der andre krybdyr, der kræver mere intens pleje.
Det er også vigtigt, at du er indstillet på, at et krybdyr ikke er et kæledyr. Du kommer altså ikke til at kunne sidde og nusse for dit krybdyr. I stedet vil det mere eller mindre passe sig selv i sit terrarie.
Hvis du har andre kæledyr
Hvis du i forvejen har andre kæledyr, er det vigtigt, at du også tager højde for disse. Som udgangspunkt bør krybdyret og kæledyret ikke have noget med hinanden at gøre. I værste fald kan det ende med, at den ene slår den anden ihjel.
Det er især skildpadder, som folk ofte gerne vil introducere til deres kæledyr. Men lad være. Det er utallige eksempler på, hvordan det er endt galt – for skildpadden.
Det er også vigtigt, at du er ekstra opmærksom på, hvor du stiller dit terrarie, hvis du for eksempel har en hund. Større hunde kan komme til at vælte terrariet, og så kan dit krybdyr slippe ud.
Hav derfor også dine øvrige kæledyr med i overvejelserne, når du gerne vil købe et krybdyr. Det vil betale sig i længden.