Tornhalevaran (Varanus acanthurus)

Videnskabeligt navn: Varanus acanthurus

Populærnavn: Tornhalevaran, Spiny tailed monitor, Ackies dwarf monitor

Tornhalevaran (Varanus acanthurus)

Udbredelse:

Arten er at finde i de tørre og varme dele af nordvest Australien.

Levetid:

Alt efter hvor meget dyrene fodres og hvor mange unger de skal producere, vil de typisk leve mellem 6 – 9 år. Men som altid vil nogen leve kortere og nogen længere.

Størrelse:

Typisk opnår arten en længde på mellem 40 – 50 cm. Hanner kan typisk godt være lidt kraftigere og længere. Det er dog ikke altid dette gør sig gældende. Der findes beretninger om dyr på op til 70 cm, men hvorvidt det er pålideligt, er tvivlsomt.

Parring og æglægning:

Parringen finder sted fra september til november og cirka 20 dage efter, vil hunnen lægge sine æg et passende sted i fugtig jord. Efter cirka 110 dage, vil ungerne begynde at klække. Et typisk kuld vil indeholde mellem 4 – 10 æg, alt efter alder og størrelse på hunnen. Efter det første kuld på sæsonen, kan der efterfølgende komme flere og det er set en enkelt hun har lagt op til 6 kuld på en sæson.

krybdyr - ebog

🦎 GRATIS E-BOG OM AT PASSE KRYBDYR

Download vores gratis e-bog på 7 kapitler fordelt udover 20 sider med flot grafik og billeder - her får du en læsevenlig bog, med alt det du skal vide om at have et krybdyr. 

  • Hvad er et krybdyr?
  • De mest populære krybdyr som kæledyr
  • Pasningsvejledning af krybdyr
  • Fodringsmetoder for forskellige krybdyr
  • Ekstra tips til at håndtering og pasning
  • Vedligeholdse og rengøring

IUCN-status:

På IUCN-listen er V. acanthurus rangeret som LC – Least concern og er derfor ikke truet. Australien har udførselsforbud af endemiske arter og man ser derfor heldigvis aldrig vildtfangede dyr af denne art.

Udseende og kendetegn:

Tornhalevaran (Varanus acanthurus)

Arten er en let genkendelig mindre varan, med en kraftig rødbrun grundfarve på oversiden af kroppen. Den har hvidgule diamantformede mønstre på hele kroppen og op til hovedet. Nogen individer har kraftigere farver end andre. Dette varierer lidt alt efter hvilke blodlinjer der er tale om og hvilken lokalitet der har været på de oprindelige avlsdyr.

Undersiden er altid hvid eller meget lys gul, med spættet rødbrunt mønster, som til svarer det på oversiden af kroppen.

Halen er bred og kraftig med robuste pigge, som også har givet dem deres populærnavn – tornhalevaran.

I naturen bruger varanen halen som en kile imellem klippesprækker, så eventuelle rovdyr ikke kan trække dem ud af deres skjul.

Det er en meget aktiv art, som altid er på jagt og som ofte ses solbade i naturen på klippe fremspring.

Relateret: Læs alt om Tornhaleagame (Uromastyx ornata)

Levevis:

Artens levevis kan bedst beskrives som meget aktiv og nysgerrig. Denne varan er i den grad dagaktiv og nyder godt at varme og meget lys i lysåbne tørskove, ved klippefremspring og til dels på tørre græsstepper med små klipper og gamle træer.

Fødevalg:

Hovedsageligt forskellige insekter men de går ikke af vejen for fugleunger, æg, mindre øgler eller små slanger. Hvis muligt går de også gerne om bord i musseredder med pinkies.

Fjender:

Eftersom de har den størrelse de har, er de eftertragtet af både fugle, større varaner, slanger og pattedyr.

Pasning i fangeskab:

Terrariet:

Terrariet til denne art kan ikke blive for stort. Til en enkelt anbefaler vi ikke mindre end 1,5 m x 0,8 m i bundareal, højden er ikke strengt nødvendig, men det vil i den grad blive brugt. Så det kan kun anbefales at lave terrariet højt også. Gerne 1 meter. Har man flere dyr sammen, kan man lægge 30 cm til hvert mål pr. dyr. Lav gerne en baggrund der kan klatres på, da det også vil blive brugt i stor stil.

Til indretning man kan anvende gode kraftige grene/rødder og sten. Det er vigtigt at sørge for masser af skjulesteder og muligheder for at dyrene kan solbade.

Terrariet skal holdes tørt og der kan anvendes sand/grus blandet jord, som iblandes blade og grene, som er med til at give struktur, når dyrene vil grave huler. Lav gerne et tykt bundlag (30-40 cm).

En kasse med fugtig jord eller sphagnum mos kan også være en god idé, hvis dyrene skulle få behov for ekstra fugtighed.

En vandskål med frisk vand skal være til rådighed på alle tidspunkter.

Relateret: Læs mere om terrarie-valg til forskellige arter

Lys:

Det er næsten selvskrevet at der skal være en god og kraftig uv kilde til stede, som kan simulere den australske sol. Vi kan anbefale at man kigger efter Arcadia, som laver både spots og lysstofrør med en god kvalitets uv belysning. Der skal selvfølgelig også være en fornuftig døgnrytme for dyrene – omkring 10-12 timer.

Temperatur:

Dette er en varmeelsker og temperaturen i den kølige ende bør ligge omkring 26 grader. Den varme ende af terrariet bør ligge omkring 30 – 32 grader. På varmepladserne under spotsne bør der være op imod 45-50 grader.

Om natten må temperaturen gerne falde til omkring 20 grader.

Fodring:

Alle slags insekter som varanen kan overkomme uden at få problemer. Til gravide hunner kan der suppleres med pinkies en gang imellem. Vær dog opmærksom på at det feder og derfor ikke bør indgå som et fast element i kostplanen!

Ungdyr kan fodres dagligt og voksne kan nøjes med mad hver 2-3 dag alt efter foderemner og mængden der bliver fodret med.

Opdræt:

Opdræt er ikke specielt kompliceret med V. acanthurus. Ofte vil hannerne vise interesse for hunnerne, når de er ved at være kønsmodne. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at sænke temperaturen 4-5 grader og gøre lystimerne lidt kortere i en måneds tid. Herefter kan dyrene sættes sammen, hvis ikke allerede de går sammen. Vær opmærksom på om hunnen er i god stand og har den rigtige alder (omkring 3 år).

Når hunnen har lagt æggene, kan disse udruges i fugtigt vermeculite eller perlite ved omkring 29 grader. Æggene vil klække cirka 110 dage herefter.

Studier og relevante artikler:

http://varanidae.org/Vol_2_No_1_King.pdf – Et spændende studie om artens jagt strategi og fodervalg i naturen.

FAQ:

Er piggene på Tornhalevaran’s hale skarpe?

Ja det er de. Deres haler er væsentlig hårdere og skarpere end de umiddelbart ser ud. Faktisk kan man godt rive sig på halen, hvis man håndterer dem og de vrider sig lidt i ens hånd. Det er dog ikke noget man skal være nervøs over.

Skriv en kommentar