Løvfrø (Hyla Arborea)

Hurtigt overblik
Videnskabeligt navn	Hyla arborea
Populærnavn	Løvfrø
Klasse	Amfibi
Levested	Vådområder, damme, søer, enge, og skovområder i Europa
Gennemsnitlig levetid	5-10 år
Føde	Små insekter, især flyvende insekter som myg og møl
Størrelse	3,5-5 cm
Status	Generelt ikke truet
Vidste du?	Løvfrøen har sugekop-lignende puder på tæerne, hvilket gør den til en dygtig klatrer. Den kan ofte findes på træer, buske og anden vegetation, hvilket giver den dens navn “Løvfrø”. Frøen har en karakteristisk lysegrøn farve på oversiden.

Løvfrøen (Hyla arborea) er en lille, farvestrålende og interessant frøart, der findes i mange dele af Europa og Asien. Denne artikel vil give dig et indblik i løvfrøens udbredelse, udseende, føde, levevis, naturlige fjender og trusler, så du får en bedre forståelse for denne bemærkelsesværdige art.

Udbredelse

Løvfrøen har en bred udbredelse, der strækker sig fra Vest- og Nordeuropa til dele af Centralasien. Den findes i lande som Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, Rusland og mange andre.

Løvfrøen trives i forskellige levesteder, herunder skove, heder, enge, sumpe og haver, men er mest almindelig i nærheden af vandkilder som søer, damme og åer.

Levetid

Løvfrøens levetid varierer og afhænger af en række faktorer, såsom miljø, rovdyr og menneskelig påvirkning. Generelt kan løvfrøen leve i op til 5-8 år i naturen. De første to år er dog de mest kritiske for løvfrøens overlevelse, da kun omkring 10% klarer sig igennem denne periode og bliver kønsmodne. Når frøerne har nået denne fase, er deres chancer for at overleve længere tid betydeligt forbedret.

Størrelse

Løvfrøen er en lille frø, der normalt måler mellem 3 og 4 cm i længden, hvilket gør den til Danmarks mindste frø. 

Udseende

Den har en grøn grundfarve, der kan variere i nuancer fra lysegrøn til mørkegrøn. Frøen kan også have små sorte pletter og en karakteristisk sort streg, der strækker sig fra øjet til lysken. Mavepartiet er ofte hvidt eller gulligt. 

Løvfrøens lange, slanke ben og store, sugekopformede tæer gør det muligt for den at klatre på lodrette overflader og hoppe lange afstande.

Fødevalg

Løvfrøen er en kødædende art og spiser primært insekter og andre små hvirvelløse dyr. Den jager sine byttedyr ved at sidde stille og vente på, at de kommer forbi, hvorefter den snapper dem op med sin lange, klæbrige tunge. 

Den kan spise en lang række insekter, herunder:

• Fluer
• Myrer
• Møll
• Små edderkopper
• Larver

Levevis

Løvfrøen er en tilpasningsdygtig art, der foretrækker at leve i forskellige omgivelser, såsom haver, skovkanter og områder med levende hegn. Denne frøart er bemærkelsesværdig for sin evne til at klatre i træer, hvilket adskiller den fra andre danske frøer. Når det er tid til at yngle, kan løvfrøen tilbagelægge op til en kilometer for at nå det perfekte vandhul.

Et ideelt ynglested for løvfrøen skal opfylde visse kriterier: vandhullet skal modtage rigeligt sollys, vandet skal være rent, og der må ikke være fisk til stede. Vandhuller i enge og græsmarker, især dem, der tørrer ud i løbet af sensommeren, er særligt velegnede til løvfrøen.

Når løvfrøen ikke yngler, kan den findes i solrige områder med tæt vegetation, herunder skovkanter, haver og levende hegn.

I sommermånederne søger løvfrøerne ly i buske eller høje urter, hvor de kan nyde solens stråler. De er ofte svære at få øje på, da de camouflerer sig godt i deres omgivelser. De er særligt synlige i diset solskin og har en tendens til at opholde sig tæt på blomster, der tiltrækker insekter. Efter at være blevet opvarmet af solen, søger de skygge for at undgå overophedning.

Når efteråret nærmer sig, omkring midten af september til midten af oktober, begynder løvfrøerne at finde deres vinterkvarter. De overvintrer i beskyttede områder, såsom jordhuller, under døde blade, i træhuller, murværkssprækker og stengærder.

Parring og æglægning

Parringsperioden starter i de sidste dage af april, når hannernes kvækken kan høres. Æglægningen sker mellem maj og juni, med antallet af æg varierende fra 160 til 1.100. I slutningen af juli og starten af august forvandles haletudserne til små frøer, der derefter begynder deres liv på landjorden.

Efter omkring to år bliver frøerne kønsmodne, men det er værd at bemærke, at kun omkring 10% overlever deres første to år. Løvfrøerne vandrer væk fra deres ynglesteder i juni og juli.

Naturlige fjender

Løvfrøen har flere naturlige fjender, herunder fugle, pattedyr og større frøer. Fugle som skader, krager og hejrer kan fange løvfrøer og spise dem, mens pattedyr som ræve, mår og oddere også kan jage dem. Den almindelige snog er også en naturlig fjende til løvfrøen.

Nogle større frøer, såsom skrubtudser, kan også æde løvfrøer, hvis de får chancen. For at undgå at blive spist har løvfrøen udviklet forskellige forsvarsmekanismer, såsom at ændre farve for at kamuflere sig i sit miljø og hurtigt hoppe væk fra trusler.

Trusler

Løvfrøen er listet på Gullisten, som “Næsten truet”. Den er totaltfredet, og må hverken indsamles eller slås ihjul. Derudover må dens levesteder ikke beskadiges eller ødelægges.

Løvfrøen er gået markant tilbage i de seneste årtier. I Danmark er det rapporteret, at arten er forsvundet fra 97 % af de vandhuller, hvor den tidligere blev fundet i 1950. Heldigvis er tilbagegangen stoppet, og den samlede danske bestand er nu i bedring og på vej frem igen.

I fortiden var den største trussel mod løvfrøen opfyldning af vandhuller som følge af urbanisering og landbrugsudvidelse. I dag er truslerne mod arten dog anderledes. Tiltrækning og eutrofiering af vandhuller forårsaget af overgødning fra landbruget skaber et mindre velegnet miljø for løvfrøen. Desuden er udsætning af fisk i vandhuller i de seneste år blevet en betydelig årsag til løvfrøens tilbagegang, da fiskene både kan æde løvfrøens æg og konkurrere om føde.

For at håndtere disse nye trusler er det vigtigt at arbejde for at bevare og genoprette naturlige vandhuller og begrænse overgødning fra landbruget. Det er også nødvendigt at være opmærksom på udsætning af fisk i vandhuller og de potentielle konsekvenser for løvfrøens overlevelse. Ved at tage højde for disse faktorer kan vi hjælpe med at sikre løvfrøens fremtid og beskytte denne unikke og vigtige art for kommende generationer.

Relateret: Butsnudet før – den mest almindelige frø i Danmark

Konklusion

Løvfrøen er en fascinerende og vigtig del af mange økosystemer i Europa og Asien. Den har en bred udbredelse og en interessant biologi, der gør den til en spændende art at studere og beskytte. Ved at forstå løvfrøens behov og trusler kan vi arbejde sammen for at bevare denne unikke og vigtige art for fremtidige generationer.

FAQ