Alligator banner

Alligator sinensis (Kinesisk alligator)
 
Den kinesiske alligator er det eneste medlem af underfamilien Alligatorinae, som findes udenfor USA og Sydamerika. Den er en af de mindste krokodiller med en max. st�rrelse p� omkring 2 meter. Hannerne er en anelse st�rre ned hunnerne. Udbredelses omr�det er centreret i den temperede klimazone omkring d. 30-31 grader N. Klimaet er kendetegnet med h�rde kolde, men korte vintre og relativt varme somre. Aktivitetsperioden str�kker sig fra marts til oktober med vinterdvale i selvgravede komplekse hulesystemer. Dyrene er i den varme tid mest nataktive og opholder sig i n�rheden af deres huler, hvor de s�ger hen ved den mindste forstyrrelse. 
I naturen best�r hovedparten af foderet af muslinger og snegle, men der st�r ogs� insekter, krabber, rejer, fisk, fugle og pattedyr p� menuen. 
B�de hanner og hunner har kraftige stemmer og is�r hannerne kommer i parringstiden med h�je br�l. 
 
 
Parringstiden indtr�ffer efter dvalen, og hunnerne bygger en typisk krokodillerede af r�dnende plantedele, som hun forsvarer ih�rdigt. De op til 24 �g har en st�rrelse p� ca. 60 mm og 44 g. �ggene kl�kker efter ca 70 dage og ungerne er omkring 20 cm og har en v�gt p� ca 30 g. Ungernes k�n er som hos de andre krokodiller afh�ngig af temperaturen, hvor h�je temperaturer giver hanner og lave hunner. K�nsmodenhed indtr�ffer ved en st�rrelse p� ca 135 cm og en alder af 8-10 �r.
 
 
Den kinesiske alligator er et af verdens sj�ldneste krybdyr. I naturen lever der nogle f� hundrede, men heldigvis er der et k�mpe opdr�tsprogram i gang til bevarelse af dem. I Anhui Kina opdr�ttes s� mange, at der ikke er nogen fare for artens overlevelse, og der opdr�ttes ogs� en del i nogle f� amerikanske zoologiske haver. P� private h�nder findes kun ganske f�, og n�sten alle findes i Tyskland og Danmark.
 
 
Vi anskaffede 4 unger, men desv�rre blev den st�rste hun under opv�ksten pludselig meget aggressiv over for de andre og fik dr�bt 2 og fl�et den tredie, inden vi fandt ud af hvad der var galt. De 2, som er et par, g�r nu enkeltvis i et palludarie p� 12 m2 med en vanddybde fra 30-100 cm. Palludariet best�r af et beton bassin og en overdel lavet af panserglas og med et tag at Acrylplast. 
Foderet best�r af stor mosesnegl, fisk i form af karudser, l�jer, skaller og aborrer samt en sj�lden gang daggamle kyllinger og mus. De foretr�kker s� afgjort sneglene, og unanset hvor mange der bliver smidt ned i bassinet, er de v�k n�ste morgen. Selv meget sm� snegle finder de. De begynder at spise efter dvalen n�r vandtemperaturen n�r op p� 21*C, men tager f�rst rigtigt fra n�r temperaturen kommer op over 25*C. Det er ikke sm�ting der fort�res. I sommeren 2003 �d de deres egen v�gt hver m�ned hvilket svarer til ca. 300 karudser. Vi har forskellige levendef�dende tandkarper g�ende i bassinet hos dem, men indtil videre ser det ikke ud til, at de er i stand til at fange dem.  Der er flere fordele ved at holde tandkarper sammen med alligatorerne. Ikke alene fjerner de parasitter som nematoder (rundorm) fra aff�ringen og �der overskudsfoder, men de renser ogs� alligatorerne for gammel ham eller s�r p� dyrene.
Vandtemperaturen er om sommeren 24-28*C og der er en varmeplads p� landdelen p� ca 32*C Terrariet st�r i en slags vinterhave med Acrylplasttag, s� dyrene f�lger den �rlige og daglige rytme. Om vinteren s�nkes temperaturen til 8-12*C, hvor alligatorerne er ganske aktive b�de p� land og i vandet.
 
 

Det indend�rs palludarie er f�rste del af deres anl�g, som skal udbygges med et udend�rs anl�g p� ca 24 m2, hvor alligatorerne kan s�ge ud i de varme m�neder. 
Vores alligatorer er aktive hele d�gnet, men er blevet meget sky. Efter de kom i det nye anl�g �ndrede de adf�rd og forsvinder s� snart man tr�der ind i rummet. Begge dyr kan tydeligt kende forskel p� folk og is�r hannen er meget reserveret over for mig efter alle de behandlinger, han har m�ttet igennem efter overfaldet fra hunnen. Han kommer med en r�kke lyde der mest minder om en vandhane med luft i systemet bare meget h�jere, men kun hvis det er mig, han ser. Hvis der kommer fremmede dykker han �jeblikkeligt ned p� bunden. I for�ret 2007 begyndte begge dyr at br�le n�rmest konstant, og for f�rste gang er det lykkedes at holde dem sammen uden at de sl�s.

 
Voksen hun