Skægagame (Pogona vitticeps)

Hurtigt overblik
Videnskabeligt navn	Pogona vitticeps
Populærnavn	Skægagame
Klasse	Krybdyr
Levested	Ørkener, buskområder og stenede ødemarker i det centrale Australien
Gennemsnitlig levetid	8-12 år i fangenskab, men vildtlevende individers levetid kan være kortere
Føde	Omnivore. Spiser både insekter som krikander og græshopper, samt plantemateriale som frugter, blomster og blade
Størrelse	Typisk mellem 40-60 cm fra hoved til halespids
Status	LC – Least concern og er derfor ikke truet
Vidste du?	Skægagamen får sit navn fra dens evne til at udvide halsen, der ligner et skæg, især når den føler sig truet eller prøver at etablere territorium.

Udbredelse:

Arten er hjemmehørende i Australien, nærmere bestemt den centrale del af Australien og mod øst. Dog ikke kystnært.

Levetid:

I naturen har arten en levetid på omkring 5 år, men i fangeskab er der set dyr på 12 år. Det mest almindelige er dog omkring 6 – 8 år, alt efter hvordan man holder sine dyr.

Størrelse:

Skægagame (P. vitticeps) er en mellemstørrelse øgle, som bliver relativt kraftigt bygget som voksen. De opnår en længde på cirka 50 centimeter fra mund til halespids. Nogen vil dog være mindre og andre en smule større.

Parring og æglægning:

Parringen begynder i det tidlige forår og hannerne vil være aggressive overfor hinanden og vil komme op at slås, hvis de støder på hinanden i denne periode. Generelt er kønsmodne hanner ikke glade for hinanden, men det er ekstra slemt i denne periode. Efter parringen, vil hunnen finde et passende sted, at grave sine æg ned. Et kuld vil indeholde maksimalt 24 æg og almindeligvis 8 – 12. Efter cirka 55 – 75 dage, vil æggene klække og ungerne vil grave sig op af sandet.

IUCN-status:

På IUCN-listen er Skægagame (P. vitticeps) rangeret som LC – Least concern og er derfor ikke truet. Australien er desuden omfattet af et totalt udførselsforbud af vilde eksotiske dyr og meget strikse, selv når det kommer til opdrætsdyr. Denne art opdrættes dog i overflod i fangeskab, så ulovligt smuglede dyr er heldigvis ikke et problem.

Udseende og kendetegn:

Skægagame (P. vitticeps) har et kraftigt og bredt hoved, med skæglignende pigge på undersiden og helt om til nakken. Dette giver antydningen af at de har en krave på og har desuden været med til at navngive dem.

Hos nogen individer fortsætter piggene ned langs siden, med start bag forbenene og giver antydningen af en midterlinje på øglen.

Nuancerne kan variere alt efter køn, alder, temperatur og i naturen har lokaliteten også en del at sige. Men typisk vil denne art være lys sandfarvet over i rødlig og i nogen tilfælde næsten sort. De er næsten altid gule eller lyse omkring øjnene og har tydeligt afsatte ørehuller bag øjnene. De fleste dyr har mønstret sadler på ryggen eller mindre ringe, som fortsætter ned langs halen. Maven er altid hvid eller en del lysere end resten af kroppen.

Relateret: Tornhaleagame & Leopard Gekko

Levevis:

Skægagame (P. vitticeps) findes i flere forskellige biotoper. De har dog det tilfældes at det er tørre områder så som græsstepper med klipper, hvilket yder gode skjulesteder. De findes også i tørre lysåbne skovområder, med sparsom undervegetation og gamle udtørrede træstammer.

Det er en forholdsvis aktiv art, som ofte vil blive set solbade på sten og træstammer, så de har godt udsyn og kan spotte eventuelle trusler på afstand. De har en del naturlige fjender og er nødt til at kunne stikke af hurtigt, da dette er deres eneste reelle forsvar, udover at bide.

Fødevalg:

Eftersom de lever i meget varme og tørre områder, kan de ikke tillade sig at være kræsne i forhold til fødevalg. Som unger vil deres kost bestå hovedsageligt insekter og eventuelt andre små øgler og slanger som de kan nedlægge. Dog vil deres fødevalg indeholde mere og mere plantemateriale efterhånden som de bliver ældre. Som voksne vil deres kost bestå af op imod 80 % blomster, urter og andet bladgrønt.

Fjender:

Arten har mange fjender som inkluderer slanger, større øgler, inklusiv andre artsfæller og fugle.

Pasning i fangeskab:

Terrariet:

Der er som sagt tale om en mellemstørrelse art, som er relativt aktiv. Der skal derfor bruges relativt meget plads selv til et dyr. Vi anbefaler et minimumsmål for bundarealet på 0,6m x 1,5m, men det kan ikke blive for stort! Højden bør ikke være lavere end 0,6 m og helst også højere, da det giver mulighed for at indrette terrariet mere naturligt. Læs mere valg af terrarie og størrelse guide her.

Anbefaling:

Indretningen bør bestå af kraftige trærødder, stensætninger som er fastgjort eller andre former for grene som giver dyrene mulighed for at bevæge sig i flere niveauer i terrariet. Mange laver også baggrunde, som dyrene kan klatre på og som giver mulighed for solpladser.

Bundlaget kan bestå af groft sandblandet jord, som holdes tørt. Det er ikke en god idé med helt fint sand, da dyrene ikke kan grave i det og i nogen tilfælde kan det give problemer, hvis de kommer til at spise det i forbindelse insekt jagt.

Der skal altid være en vandskål med frisk vand til rådighed i terrariet.

Lys:

Eftersom det er en art der kommer fra Australiens outback, stiller de krav til høj lysintensitet med uv lys. Dette sikres med enten uv pærer eller lysstofrør. Der er flere forskellige mærker og det kan godt betale sig at undersøge markedet, for at finde ud af hvad der vil passe bedst ind i ens set up. Vær opmærksom på at afstanden fra uv kilden til dyrene ikke bliver for stor, så det mister sin effekt. Den korrekte afstand er dog ofte beskrevet på produkterne.

Temperatur:

Ligesom med lys, kræver de også en del i forhold til varme. En generel temperatur i terrariet bør ligge mellem 25 – 28 grader, derudover bør der være en varmere del af terrariet som er oppe omkring 35 grader og en eller flere varmespots, som helst skal op omkring 40 – 45 grader. Nattemperaturerne må gerne falde til 20 – 22 grader.

Fodring:

Som unger fodres der overvejende med forskellige insekter i passende størrelse og mindre mængder af grønt. I takt med at dyrene bliver ældre kan der skrues op for mængderne, så de efter et halvt år kører 50/50. Som voksne fodres med 80 % grønt og insekter bruges som supplement. Det er vigtigt der er frisk grønt hver dag. Insekter kan gives eksempelvis hver 4. dag, alt efter foderstanden på dyrene.

Der kan fodres med ting som: Spidskål, rucola, koriander, basilikum, mælkebøtter, vejbred, kørvel, grønkål, spinat, kinakål, skvalderkål og forskellige salat blandinger. Der bør IKKE gives iceberg salat, da dette ingen foderværdi har overhovedet – heller ikke for mennesker.

Af grøntsager kan blandt andet nævnes squash, græskar, forskellige bær og sweet potatoes. Hovedparten af foderet bør dog være bladgrønt.

Opdræt:

Da det er en art som er blevet opdrættet i overflod de sidste mange år, skal man gøre op med sig selv om det er en god idé at prøve med opdræt. Det kan være svært at finde købere til ungerne og det er ofte folk giver dem væk gratis. Derudover skal man være klar over at ungerne ikke kan gå sammen med forældrene, så det kræver også både ekstra plads og en hel del foderinsekter. Ungerne får hurtigt spist sig igennem en bøtte fårekyllinger eller græshopper!

Hvis man vil prøve sig med opdræt alligevel, behøver man faktisk ikke gøre det store. Så længe man har en voksen hun og en kønsmoden han vil parringen ofte ske af sig selv. Hvis dette ikke sker, kan man sænke temperaturen et par grader i 3-4 uger i løbet af efteråret, hvilket burde ”vække” hannerne.

Når hunnen skal lægge sine æg, er det vigtigt at hun har et sted med fugtigt medie, hun kan grave i. Det kunne være en kasse med fugtigt, sand, sphagnum mos eller kokoshumus.

Ved en udrugningstemperatur på 28-29 grader, vil æggene klække efter 60 – 75 dage.

Ungerne kan godt holdes sammen, men bør ikke introduceres til voksne dyr, som kan finde på at spise dem.

Vær opmærksom på at en enkelt hun er i stand til at lægge 9 kuld om året, når først hun er kommet i gang!!

Studier og relevante artikler:

https://link.springer.com/article/10.1007/s10071-014-0803-7

Et interessant studie om skægagamers evne til at efterligne bevægelser hos mennesker. Et studie der har været foretaget på pattedyr og fugle, men aldrig hos krybdyr.

FAQ