Hugorm (Vipera Berus)

Udbredelse:

Hugorm er en af de slanger der har det allerstørste udbredelsesområde. De er at finde i stort set hele Europa fra England, tværs over Europa, ind i Rusland helt over til Mongoliet og det Nordlige Kina. Nordligt findes arten helt op igennem Finland til den nordlige polarcirkel. Sydligt når arten helt ned til det nordlige Grækenland, Bulgarien, Kroatien og Serbien.

Levetid:

V. berus har en varierende levetid alt efter det specifikke individs levested. Typisk vil arten blive lidt ældre de steder der er en middeltemperatur, fremfor enten høje varmegrader eller meget kolde egne. Ofte vil levetiden ligge på omkring 8 – 10 år i naturen. De lande hvor arten må holdes i fangeskab, kan de dog sagtens blive noget ældre.

Parring og fødsel

Arten føder levende unger og er det man kalder vivipar. Typisk er det kuld på 5 – 10 unger, som er observeret blivende i nærheden af moderen de første par timer efter fødslen. Der er dog ikke tale om yngelpleje, da det udelukkende er for kortvarig beskyttelse. Parringen foregår fra det tidlige forår marts-maj, når dyrene kommer frem fra deres vinterdvale. Hannerne kommer først frem, så de er klar til parring, så snart hunnerne vågner omkring 30 dage efter.

Efter parringen vil der gå 4-5 måneder, hvorefter hunnen vil føde sine unger og herefter gøre sig klar til endnu en vinterperiode. Ungerne kommer typisk i starten af august, alt efter hvor varmt eller koldt vejret har været over sommeren og hvor tidligt parringen fandt sted.

IUCN-Status

V. berus er rangeret som Least concern (LC) – ikke truet på IUCN’s status liste. Bemærk at i Danmark, er alle krybdyr og padder fredet og beskyttede!

Udseende og kendetegn

Da hugormen er 1 ud af kun 2 arter af slanger i Danmark, er det en meget nem art at genkende. Både kropsbygning, mønster og adfærd er meget anderledes end snogen (N. natrix). Det er en relativt lille slange med en størrelse for hanner på 60 – 80 cm og hunner på 80 -100 cm.

Formen er robust og væsentlig kraftigere end snogen. Grundfarven spænder over forskellige nuancer lige fra rødbrun over i grå og til helt sorte individer. Det er dog mest normalt at se de helt sorte dyr nord for Danmarks grænser.

Den mørke farve giver dem en fordel, ved at kunne optage mere varme fra solen, i de kolde egne. Mønstret ned langs ryggen er den velkendte zigzag-stribe, som godt kan variere i farve fra mørkegrå til sort. Slangen har næsten altid en hvid kant på underkæben og meget fremtrædende lodrette pupiller. Dette kendetegner i øvrigt stort set alle hugorme rundt om i verden.

Levevis

Det er en art som ses aktiv både dag og nat, men langt det meste af tiden, vil den ligge i baghold og vente på et forbipasserende byttedyr. Dens kropsbygning er ikke bygget til aktiv jagt. Typisk vil man kunne finde slangen i nærheden af steder som giver mulighed for ly, solpletter og gode skjulesteder.

Ofte kan det være i skovbryn der støder op til klitområder, lyngarealer eller græsenge hvor der førhen har stået træer.

Fødevalg

Arten er tilknyttet steder med populationer af mus, firben eller fuglearter med jordredder. Som unger spiser hugormen også insekter og orme i passende størrelse. Kannibalisme er ikke et kendt fænomen hos arten.

Fjender

Hugormen har en del forskellige fjender herunder ræve, rovfugle og pindsvin. Dog er de 2 største fjender mennesker og huskatte, som i den grad er et problem nogen steder.

Gift

Giften hos slanger er generelt et meget omtalt emne og det kan til tider komme til at handle meget om hvor farlig den og hvor hurtigt den kan slå ihjel. Det er dog en lidt ærgerlig tendens, da slangers gift rummer mange flere aspekter end blot at kunne slå ihjel. Mange af vores medicintyper har nemlig flere komponenter i sig som stammer fra slangers gift. Blandt andet er meget smertestillende medicin udviklet på baggrund af nervegifte, som er at finde hos især kobraer.

Hugormens gift bliver tit sammenlignet med hvad der svarer til et hvepsestik, hvilket er lidt misvisende, da det er 2 vidt forskellige gifte med vidt forskellige anvendelser. Slangen bruger giften på samme måde som mennesker bruger deres spyt. Det er nemlig en måde at gøre fordøjelsesprocessen nemmere på, når byttet er kommet ned i maven.

Giftigheden af slangegifte måles ofte i det man kalder LD50 værdier, som angiver hvor stor en mængde gift der skal til for at dræbe halvdelen af individerne det testes på. For V. berus ligger den værdi på 0,11 mg/kg. Til sammenligning har den indiske Russels viper (Daboia russelli), en værdi på kun 0,03 mg/kg.

Selvom LD50 værdien selvfølgelig ikke er uden betydning, er der dog mange faktorer der spiller ind i forhold til hvor sandsynligt det er for alvorlige skader ved et eventuelt bid. Blandt andet har slangens størrelse og mængde af gift der leveres ved et bid, også en stor betydning.

Ved langt de fleste bid fra hugormen, er skaderne minimale og uden efterfølgende symptomer. Dog kan børn og ældre godt være i risikogruppen for et meget ubehageligt forløb. Dødsfald hører absolut til sjældenhederne og der er ikke registreret et dødsfald fra arten i nyere tid i norden.

Relateret: Se listen over verdens giftigste slanger

Arts forbud:

Da arten hører til Viperidae familien er den forbudt for privatpersoner at holde i fangeskab. Dette gør sig også gældende for en række andre arter. På retsinformation kan man finde bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. Bilag 1. – Som angiver følgende slange arter som er forbudte at holde i Danmark:

• Snoge (Colubridae) – Liansnog (Thelotornis spp.), Boomslange (Dispholidus spp.), Rhabdophis spp.
• Giftsnoge (Elapidae) – Alle arter
• Havslanger (Hydrophidae) – Alle arter
• Hugorme (Viperidae) – Alle arter
• Grubeorme (Crotalidae) – Alle arter
• Jordhugorme (Atractaspididae) – Atractaspis spp. Og Macrelaps spp.
• Kvælerslanger (Pythonidae, Boidae) – Tigerpython(Python molurus), Klippepython(Python sebae)(Python natalensis), Netpython(Broghamerus reticulatus), Grøn anakonda(Eunectes murinus).

Studier og relevante artikler

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/1021
Et link til retsinformation som angiver hvilke arter af slanger som er forbudt – linket indeholder også lister over andre pattedyr, fugle, krybdyr, fisk og insekter der er forbudt.

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15563650500394597?casa_token=D5gl8hhHVYUAAAAA%3AuTpGwMfUD0zjsXoVi_vCcXw4817RXk1JOL17rnbxPUgiD2CyhTRCiRNZeTONC6992HMbVzoSgcVF

En super interessant artikel som går i dybden med cases over behandlinger af bid fra V. berus.

FAQ