Hugormen (Vipera berus) er en fascinerende og vigtig del af det danske dyreliv. Som en af kun to slangearter i Danmark, spiller den en unik rolle i vores økosystem.
I denne artikel vil vi dykke ned i hugormens verden, fra dens udbredelse over hele Europa til dens unikke egenskaber og adfærd. Vi vil også se på dens interaktioner med andre arter, dens rolle i vores miljø, og de udfordringer den står overfor.
Første gang jeg selv oplevede en hugorm, er for mange år siden, da jeg var omkring 10-11 år og min far havde mig med til Fyns Hoved – her lå den på grusvejen og solede sig i formiddagssolen. En oplevelse der stadig står klart og tydeligt i min hukommelse her mange år efter 🙂
– Kristian Ole Rørbye
Fra parring og fødsel til dens overlevelsesstrategier og trusler, vil denne artikel give dig en dybdegående forståelse af denne bemærkelsesværdige skabning. Så lad os begynde vores rejse ind i hugormens verden.
Klassifikation af Hugorm (Vipera berus)
| Kategori | Information |
|---|---|
| Videnskabeligt navn | Vipera berus |
| Familie | Viperidae |
| Slægt | Egentlige hugorme |
| Art | V. berus |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden | Squamata (Slanger og øgler) |
Udbredelse:
Hugorm er en af de slanger der har det allerstørste udbredelsesområde. De er at finde i stort set hele Europa fra England, tværs over Europa, ind i Rusland helt over til Mongoliet og det Nordlige Kina.
Nordligt findes arten helt op igennem Finland til den nordlige polarcirkel. Sydligt når arten helt ned til det nordlige Grækenland, Bulgarien, Kroatien og Serbien.
Levetid:
Hugormen (Vipera berus) har en varierende levetid alt efter det specifikke individs levested. Typisk vil arten blive lidt ældre de steder der er en middeltemperatur, fremfor enten høje varmegrader eller meget kolde egne. Ofte vil levetiden ligge på omkring 8 – 10 år i naturen. De lande hvor arten må holdes i fangeskab, kan de dog sagtens blive noget ældre.
Parring og fødsel
Arten føder levende unger og er det man kalder vivipar. Typisk er det kuld på 5 – 10 unger, som er observeret blivende i nærheden af moderen de første par timer efter fødslen. Der er dog ikke tale om yngelpleje, da det udelukkende er for kortvarig beskyttelse.
Parringen foregår fra det tidlige forår marts-maj, når dyrene kommer frem fra deres vinterdvale. Hannerne kommer først frem, så de er klar til parring, så snart hunnerne vågner omkring 30 dage efter.
Efter parringen vil der gå 4-5 måneder, hvorefter hunnen vil føde sine unger og herefter gøre sig klar til endnu en vinterperiode. Ungerne kommer typisk i starten af august, alt efter hvor varmt eller koldt vejret har været over sommeren og hvor tidligt parringen fandt sted.
IUCN-Status
Hugormen (Vipera berus) er rangeret som Least concern (LC) – ikke truet på IUCN’s status liste. Bemærk at i Danmark, er alle krybdyr og padder fredet og beskyttede!
Udseende og kendetegn
Da hugormen er 1 ud af kun 2 arter af slanger i Danmark, er det en meget nem art at genkende. Både kropsbygning, mønster og adfærd er meget anderledes end snogen (N. natrix). Det er en relativt lille slange med en størrelse for hanner på 60 – 80 cm og hunner på 80 -100 cm.
Formen er robust og væsentlig kraftigere end snogen. Grundfarven spænder over forskellige nuancer lige fra rødbrun over i grå og til helt sorte individer. Det er dog mest normalt at se de helt sorte dyr nord for Danmarks grænser.
Den mørke farve giver dem en fordel, ved at kunne optage mere varme fra solen, i de kolde egne. Mønstret ned langs ryggen er den velkendte zigzag-stribe, som godt kan variere i farve fra mørkegrå til sort. Slangen har næsten altid en hvid kant på underkæben og meget fremtrædende lodrette pupiller. Dette kendetegner i øvrigt stort set alle hugorme rundt om i verden.
Levevis
Det er en art som ses aktiv både dag og nat, men langt det meste af tiden, vil den ligge i baghold og vente på et forbipasserende byttedyr. Dens kropsbygning er ikke bygget til aktiv jagt. Typisk vil man kunne finde slangen i nærheden af steder som giver mulighed for ly, solpletter og gode skjulesteder.
Ofte kan det være i skovbryn der støder op til klitområder, lyngarealer eller græsenge hvor der førhen har stået træer.
Fødevalg
Arten er tilknyttet steder med populationer af mus, firben eller fuglearter med jordredder. Som unger spiser hugormen også insekter og orme i passende størrelse. Kannibalisme er ikke et kendt fænomen hos arten.
Fjender
Hugormen har en del forskellige fjender herunder ræve, rovfugle og pindsvin. Dog er de 2 største fjender mennesker og huskatte, som i den grad er et problem nogen steder.
Myter og misforståelser
Der er mange myter og misforståelser om hugormen, som er værd at afklare. En almindelig misforståelse er, at hugormen er ekstremt farlig for mennesker. Selvom hugormen er den eneste giftige slange i Danmark, er dens bid sjældent livstruende for mennesker.
De fleste bider er “tørre” bid, hvor der ikke injiceres gift. Når giften injiceres, kan det forårsage smerte og hævelse, men det er sjældent, at det fører til alvorlige komplikationer.
En anden myte er, at hugormen altid vil angribe, hvis den føler sig truet. I virkeligheden vil hugormen ofte vælge at flygte frem for at konfrontere en trussel. Den vil kun bide som en sidste udvej, hvis den føler sig truet og ikke kan undslippe.
Endelig er der en misforståelse om, at hugormen altid er sort og hvid. Faktisk kan hugormens farve variere meget, fra grå og brun til næsten helt sort, afhængig af individet og dets habitat.
Disse misforståelser kan bidrage til unødvendig frygt og forfølgelse af hugormen, hvilket kan have negative konsekvenser for dens overlevelse og for biodiversiteten i vores økosystemer.
Hugormens gift
Giften hos slanger er generelt et meget omtalt emne og det kan til tider komme til at handle meget om hvor farlig den og hvor hurtigt den kan slå ihjel. Det er dog en lidt ærgerlig tendens, da slangers gift rummer mange flere aspekter end blot at kunne slå ihjel.
Mange af vores medicintyper har nemlig flere komponenter i sig som stammer fra slangers gift. Blandt andet er meget smertestillende medicin udviklet på baggrund af nervegifte, som er at finde hos især kobraer.
Hugormens gift bliver tit sammenlignet med hvad der svarer til et hvepsestik, hvilket er lidt misvisende, da det er 2 vidt forskellige gifte med vidt forskellige anvendelser. Slangen bruger giften på samme måde som mennesker bruger deres spyt. Det er nemlig en måde at gøre fordøjelsesprocessen nemmere på, når byttet er kommet ned i maven.
Giftigheden af slangegifte måles ofte i det man kalder LD50 værdier, som angiver hvor stor en mængde gift der skal til for at dræbe halvdelen af individerne det testes på. For hugormen (Vipera berus) ligger den værdi på 0,11 mg/kg. Til sammenligning har den indiske Russels viper (Daboia russelli), en værdi på kun 0,03 mg/kg.
Selvom LD50 værdien selvfølgelig ikke er uden betydning, er der dog mange faktorer der spiller ind i forhold til hvor sandsynligt det er for alvorlige skader ved et eventuelt bid. Blandt andet har slangens størrelse og mængde af gift der leveres ved et bid, også en stor betydning.
Ved langt de fleste bid fra hugormen, er skaderne minimale og uden efterfølgende symptomer. Dog kan børn og ældre godt være i risikogruppen for et meget ubehageligt forløb. Dødsfald hører absolut til sjældenhederne og der er ikke registreret et dødsfald fra arten i nyere tid i norden.
Relateret: Se listen over verdens giftigste slanger
Interaktion med andre arter
Hugormens interaktion med andre arter i dens økosystem strækker sig ud over dens byttedyr og fjender. Som en del af fødekæden er hugormen både en rovdyr og bytte.
Den spiller en vigtig rolle i at kontrollere populationerne af dens byttedyr, som primært består af små pattedyr som mus og firben. Samtidig er hugormen selv bytte for større rovdyr som ræve og rovfugle. Men hugormens interaktion med andre arter går ud over dette rov-bytte forhold.
For eksempel kan hugormen også påvirke plantelivet i dens habitat, da dens byttedyr ofte er planteædere. Ved at kontrollere antallet af disse planteædere, kan hugormen indirekte hjælpe med at opretholde en balance i plantesamfundet.
Desuden kan hugormens tilstedeværelse i et område være en indikator for et sundt økosystem, da den kræver et vist niveau af biodiversitet for at trives.
Klimaændringers indflydelse
Klimaændringer og miljøforandringer har en betydelig indflydelse på hugormens habitat og adfærd. Stigende temperaturer kan påvirke hugormens aktivitetsmønstre, da den er en koldblodet art, der er afhængig af ydre temperaturer for at regulere sin kropstemperatur.
For eksempel kan varmere temperaturer føre til tidligere opvågning fra vinterdvalen, hvilket kan påvirke dens parringstidspunkt og dermed reproduktionscyklus.
Desuden kan ændringer i nedbørsmønstre påvirke tilgængeligheden af dens byttedyr, hvilket kan have indflydelse på dens fødevalg og overlevelse.
På længere sigt kan klimaændringer også føre til tab af habitat, hvis de områder, hvor hugormen lever, bliver uegnede på grund af tørke, oversvømmelser eller andre klimarelaterede forandringer. Dette kan i sidste ende påvirke hugormens befolkningstæthed og udbredelse.
Arts forbud:
Da arten hører til Viperidae familien er den forbudt for privatpersoner at holde i fangeskab. Dette gør sig også gældende for en række andre arter. På retsinformation kan man finde bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. Bilag 1. – Som angiver følgende slange arter som er forbudte at holde i Danmark:
- Snoge (Colubridae) – Liansnog (Thelotornis spp.), Boomslange (Dispholidus spp.), Rhabdophis spp.
- Giftsnoge (Elapidae) – Alle arter
- Havslanger (Hydrophidae) – Alle arter
- Hugorme (Viperidae) – Alle arter
- Grubeorme (Crotalidae) – Alle arter
- Jordhugorme (Atractaspididae) – Atractaspis spp. Og Macrelaps spp.
- Kvælerslanger (Pythonidae, Boidae) – Tigerpython(Python molurus), Klippepython(Python sebae)(Python natalensis), Netpython(Broghamerus reticulatus), Grøn anakonda(Eunectes murinus).
Studier og relevante artikler
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/1021
Et link til retsinformation som angiver hvilke arter af slanger som er forbudt – linket indeholder også lister over andre pattedyr, fugle, krybdyr, fisk og insekter der er forbudt.
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15563650500394597?casa_token=D5gl8hhHVYUAAAAA%3AuTpGwMfUD0zjsXoVi_vCcXw4817RXk1JOL17rnbxPUgiD2CyhTRCiRNZeTONC6992HMbVzoSgcVF
En super interessant artikel som går i dybden med cases over behandlinger af bid fra en hugorm (Vipera berus)
FAQ
Hvad skal jeg gøre hvis jeg møder en hugorm?
Det bedste du kan gøre, er at nyde synet af den og derefter gå en lille ring uden om så den ikke bliver forstyrret. Lad være med at prøve at flytte den eller samle den op – Det er i sådanne situationer man kan risikere at blive bidt.
Kan man spise en hugorm?
Det er teknisk set muligt at spise en hugorm, men det er stærkt frarådet. Hugormen er en beskytet og fredet art i Danmark, og det er ulovligt at dræbe eller fange den.
Desuden kan hugormens gift være farlig, hvis den ikke er korrekt tilberedt.
Er der hugorm i Danmark?
Ja, hugormen er en af kun to arter af slanger, der findes i Danmark. Den er udbredt over hele landet og kan findes i en række forskellige habitater, herunder hedeområder, skovbryn og klitområder.
Hvad kendetegner en hugorm?
Hugormen kan kendes på dens robuste kropsbygning og det karakteristiske zigzag-mønster ned langs ryggen. Den har også meget fremtrædende lodrette pupiller. Farven kan variere fra rødbrun over i grå og til helt sorte individer.
Kan en hugorm bide?
Ja, en hugorm kan bide. Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark, og dens bid kan forårsage smerte og hævelse. Dog er de fleste bider “tørre” bider, hvor der ikke injiceres gift.
Hvad gør man, hvis man er blevet bidt af en hugorm?
Hvis du er blevet bidt af en hugorm, skal du straks søge lægehjælp. Hold det bidte område i ro, og undgå at suge giften ud. Det er vigtigt at få medicinsk behandling så hurtigt som muligt, selvom de fleste hugormebid ikke er livstruende for mennesker.
