Salamander i Danmark – Lær de 3 arter at kende

🦎 I Danmark findes der tre forskellige salamandere. Der findes den lille vandsalamander, den store vandsalamander og bjergsalamanderen.

Salamander i Danmark lær de 3 arter at kende

Bjergsalamanderen er den eneste af de danske salamandere, der bliver flere af på landsplan. Den lille vandsalamander og den store vandsalamander bliver der færre og færre af.

Når det ikke er yngletid, så kan en salamander godt forveksles med et firben. Salamanderen er dog ikke en øgle, men derimod en padde. Salamandere veksler mellem at leve i vandhuller og på land.

Nogle af de bedste minder jeg har fra min barndom er dem fra, hvor min far tog mig med ud til små vandhuller om foråret og sommeren for at fange og kigge på salamandere. (vi slap dem selvfølgelig fri igen 🙂).

– Kristian Ole Rørbye

Lille vandsalamander

Lille vandsalamander

Den lille vandsalamander (Triturus vulgaris) er den mest almindelige af de tre salamanderarter, der findes i Danmark. Den lever i små vandhuller i hele landet (undtagen på Manø og Rømø) om foråret og på land resten af tiden.

Kendetegn:

🦎 GRATIS E-BOG OM AT PASSE KRYBDYR
Download vores gratis e-bog på 7 kapitler fordelt udover 20 sider. Her får du en læsevenlig bog, med alt det du skal vide om at have et krybdyr.
  • Salamanderen har en længde på 7 til 9 centimeter og en levealder på op til 12 år.
  • Den fremstår med en gyldenbrun til grå ryg og har mørke længdestriber på hovedet.
  • Undersiden af salamanderen er lys med mørke pletter, mens der også er en orange stribe i midten.
  • Hannen og hunnen kan skelnes ved, at hannen er en anelse mere grå og har flere pletter.
  • Når parringssæsonen indtræffer, får hannen ydermere en høj og takket rygkam.
  • Sidst men ikke mindst har hannen en mørk kloak, hvor hunnens er lys.

Video, hvor Sebastian Klein på 1 minut fortæller alt hvad der er værd at vide om den Lille vandsalamander:

Stor vandsalamander

Stor vandsalamander

Den store vandsalamander (Triturus cristatus) lever i hele Danmark på nær i Vestjylland og Vendsyssel. Om foråret og sommeren kan den findes i vandhuller, mens den resten af året befinder sig på land.

Kendetegn:

  • En stor vandsalamander bliver mellem 10 og 16 centimeter lang.
  • De voksne salamandere her en mørkegrå til sort ryg samt mange små hvide vorter på siderne.
  • Undersiden af salamanderen er svovlgul med sorte pletter.
  • Den adskiller sig fra den lille vandsalamander ved ikke at have de mørke længdestriber på hovedet.
  • Hannen er nem at genkende i ynglesæsonen, da den har en høj rygkam med et savtakket omrids.
  • Derudover kan hannen og hunnen skelnes ved, at hannen har en sort kloak, mens hunnens er gul.

Da jeg studerede biologi på Syddansk Universitet, var den første ekskursion vi var på en tur til Fyns Hoved, hvor vi netop også skulle ud og studere de danske salamandere.

– Kristian Ole Rørbye

Bjergsalamander

Bjergsalamander

Bjergsalamanderen (Triturus alpestris) befinder sig kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Den lever i vandhuller om foråret, mens den resten af tiden opholder sig på land.

Kendetegn:

  • Hannen bliver op til 9 centimeter.
  • Hunnen kan blive helt op til 12 centimeter.
  • Salamanderen er nem at genkende fra andre salamandere i Danmark, da den har en ensfarvet mørkegul eller rød bug, der danner en kontrast til bjergsalamanderens mørke overside.
  • Derudover har den et stort og bredt hoved.
  • Ydermere har hannen et hvidt bånd langs siden, hvor der også er mange sorte og runde pletter.
  • I yngletiden får hannen en kam på ryggen i en lysegul farve med sorte pletter.

FAQ om salamandere i Danmark

Hvad spiser en salamander?

En voksen salamander lever af insektlarver, insekter, snegle, orme, igler, haletudser, vandkalve, vandbænkebidere, bænkebidere og tanglopper. Salamanderlarverne lever af dafnier, vandlopper og myggelarver.

Må man fange salamander?

Den voksne lille vandsalamander er fredet. Den må derfor i de fleste tilfælde ikke fanges eller slås ihjel. Dog må den gerne indsamles i en mindre skala uden en særlig tilladelse, hvis den skal bruges til undervisning eller til forskning.

Bjergsalamanderen må ikke indsamles eller slås ihjel. Hvis du skal indsamle bjergsalamandere, skal du have en tilladelse fra Naturstyrelsen. Det gælder både for de voksne dyr, æg og larver.
Når det kommer til en stor vandsalamander, så må den hverken fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje.

Hvordan passer man en salamander?

Et terrarie til en salamander skal indrettes således, at størstedelen er vand og en mindre del er land. Delen med vand må ikke være på mere end 20 centimeter og skal have rødder og vandplanter. Sørg for at terrariet ikke står i høje temperaturer, da salamanderen vil dø af dette.

Er der salamandere i Danmark?

Ja, der findes tre forskellige salamandere i Danmark. Der er den lille vandsalamander, den store vandsalamander og bjergsalamanderen.

Er salamander giftige?

De tre salamanderarter, der lever i Danmark, er giftige. Giften sidder i deres hud, så den er med til at beskytte salamanderen mod store rovdyr og mikroskopiske bakterier. Den store vandsalamander danner så meget gift, at du skal huske at vaske hænder, når du har rørt en. Vasker du ikke hænder, kan dine øjne komme til at svie, hvis du gnider dem med din hånd.

Hvornår kan man finde salamander?

Om vinteren bor salamanderen på land, mens den allerede i februar til april begynder at vandre mod vandet. Det er altså på dette tidspunkt, at der er størst chance for, at du kan finde en salamander.

Du kan kontakte Naturstyrelsen her, hvis du ønsker at få godkendelse til at indsamle bjergsalamander.

Relateret: Du kan læse om den interessante ildsalamander her

39 kommentarer til “Salamander i Danmark – Lær de 3 arter at kende”

  1. Hej Christian

    Vi har et vandhul tæt på hvor der er mange salamander (alle 3 arter). Dog tager vejen en del af dem og de har svært ved at komme op over kantstenen. Er de lige nu på vej ned i vandhullet eller på vej ud i vårområderne? For så ved jeg hvilken side jeg skal hjælpe dem til.
    Mvh. Morten

    Svar
    • Hej Morten,

      På denne tid af året er salamandere normalt på vej til deres ynglesteder, som ofte er vandhuller eller vådområder.

      Så for at hjælpe salamanderne skal du forsigtigt samle dem op og placere dem på den side af vejen, der ligger nærmest vandhullet eller vådområdet, hvor de prøver at komme hen.

      Mvh.

      Svar
      • Hej Christian
        Tak for dit svar. Her til morgen flyttede jeg ca. 50 salamandere fra vejen og op i rabatten ved vandhullet. Hvis du vil høre nærmere om hvor hullet er eller hvis der er noget vi bør gøre for at beskytte salamanderen f.eks. i samarbejde med kommunen så skriv gerne tilbage på min mail adresse.
        Mvh. Morten

        Svar
  2. Vi har også mange salamandere ved vandhuller og småøer ved Stilling nær Skanderborg. Ud fra ovenstående billeder og beskrivelser tror jeg også, at det er bjerg-salamandere, jeg har set.
    Fantastiske dyr, i øvrigt!
    Mvh Tommy

    Svar
  3. Hej Christian
    I går d. 29-3-23 fandt jeg en lille salemander-agtig på Kattegat kysten, bred sandstrand og ca. 1 meter fra vandkanten med livlige bølger – der var ingen vandhul i nærheden – kun klitter. Troede den var død, helt stiv, men tog den med hjem og lagde den i et lille plastikkasse med lidt tørt, lidt grønt og et lille vandbæger. Efter en times tid begyndte den at bevæge sig og kravlede op i vandbægeret. Nu dagen efter ligger den og putter sig i det grønne. Læste den ikke spiser grønt, men insekter, bænkebidere m.m. men den er kun 4-5 cm med hale.
    Hvad skal jeg gøre, vi har et lille vandsted hvor der efter sigende skulle være salemandere.
    Hvor kan jeg lukke den ud, og hvornår, det er jo lidt koldt. Jeg har et billede hvis Du er interesseret. Hilsen Jens 3390 Hundested

    Svar
  4. Hej. Jeg har et lille vandbassin i haven fyldt med salamandere hvert år. Jeg forstår ikke hvad de lever af, for der er ikke smådyr i bassinet. Går de også på land (om natten?) her om sommeren for at finde foder? Vh. Finn Mortell

    Svar
    • Hej Finn Mortell,

      Salamandere er amfibier og har en diæt, der primært består af smådyr som insekter, edderkopper, snegle, små fisk og andre smådyr. Selvom det måske ikke ser ud som om, der er smådyr i dit vandbassin, er der sandsynligvis nok af dem til at holde salamanderne mætte. De kan finde mikroskopiske vanddyr, som f.eks. dafnier og myggelarver, som de spiser.

      Salamandere er i stand til at gå på land for at finde foder, og det er ikke ualmindeligt, at de går på jagt om natten. De er natdyr og bruger deres gode nattesyn og følsomme hud til at finde føde på land. De vil typisk jage efter små insekter, snegle og orme.

      Det er også muligt, at salamanderne i dit vandbassin bevæger sig til nærliggende områder, hvor der måske er flere smådyr at finde. Så længe der er adgang til både land- og vandområder, vil salamanderne sandsynligvis trives og finde føde. Hvis du vil gøre dit vandbassin mere attraktivt for salamanderne, kan du overveje at tilføje nogle sten, grene og vandplanter, der kan give dem skjul og levesteder for de smådyr, de spiser.

      Svar
  5. Hej

    Jeg er så heldig at have en lille sø på min ejendom i Asnæs/Holbæk.
    Søen er ikke passet i mange år. Jeg har fældet alle træer omkring søen
    og nu er der åbent. Har meget travlt med at rense søen for andemad.
    Ligger det på skrænterne så eventuelle salamandere, snegle m.v. kan
    kravle retur til søen.

    Jeg har fundet salamandere med mange farver. Jeg har ikke nær studeret
    dem, men de er fine.

    Mit spørgsmål er, at der er rigtig mange grene og råddenskab i søen. Jeg fikser
    så meget op med en rive. Ødelægger jeg noget ved at gøre dette.

    Håber på positivt svar.

    Svar
    • Hej Jane,

      Tak for din besked og interesse i at vedligeholde og beskytte dyrelivet i din sø. Det lyder som et spændende projekt!

      Når det kommer til at fjerne grene og råddenskab fra søen, er det generelt en god idé at gøre det, da det kan forbedre vandkvaliteten og skabe bedre levevilkår for dyrelivet i og omkring søen. Dog er det vigtigt at tage nogle forholdsregler for at minimere risikoen for at forstyrre dyrelivet.

      Her er nogle tips til at fjerne grene og råddenskab på en dyrevenlig måde:

      1: Fjern gradvist: Fjern kun en del af materialet ad gangen og vent nogle dage, før du fortsætter. Dette giver dyrelivet tid til at tilpasse sig og finde nye levesteder, hvis det er nødvendigt.

      2: Undgå yngleperioder: Forsøg at undgå at fjerne materialer i perioder, hvor dyrene er mest aktive med yngel, da det kan forstyrre deres reproduktion.

      3: Sørg for alternative levesteder: Efter at have fjernet grene og råddenskab, kan du overveje at skabe alternative levesteder for dyrene, såsom små vandhuller, sten- eller træbunker.

      4: Vær opmærksom på beskyttede arter: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en salamanderart er beskyttet eller ej, kan du kontakte en lokal naturvejleder eller myndighederne for vejledning.

      Ved at følge disse tips skulle du kunne rense søen for grene og råddenskab, uden at forårsage alvorlige forstyrrelser for dyrelivet.
      Held og lykke med projektet, og tak for at tage hånd om naturen og dens beboere!

      Mvh.

      Svar
  6. Hej. Jeg fandt en stor og lille salamander i vores nedgravet murespand i haven. Vi gravede 2 stk ned i vores 2 haver for 3 år side , og det er kun den ene der er kommet salamandere i. Det er så spændende. Jeg renser begge spande for slam og grene, men hvornår er det bedst at gøre? Efteråret?

    Svar
    • Hej! Det lyder virkelig spændende med salamandrene i din have.

      Salamandere foretrækker generelt at leve i fugtige områder og bruger ofte skjul i løbet af dagen for at undgå rovdyr og varme. Så det giver mening, at de har fundet vej til din murespand.

      Det er en god ide at rense murespanden regelmæssigt for at sikre, at salamandrene har et rent og sikkert sted at bo. Dog er det bedste tidspunkt at gøre dette på normalt i efteråret eller tidlig forår.

      Efteråret er en god tid, fordi salamandrene sandsynligvis har forladt murespanden for at finde et sted at overvintre. På denne tid kan du rense spanden uden at forstyrre dem.

      Tidligt forår kan også være et godt tidspunkt, før de begynder at vende tilbage til murespanden for at yngle.

      Husk at tjekke grundigt for salamandre, før du begynder at rense spanden, for ikke utilsigtet at skade dem. Det er også en god ide at efterligne det naturlige miljø så meget som muligt, når du renser spanden, så salamandrene fortsat vil føle sig trygge og komfortable der.

      Held og lykke med dine salamandere!

      Svar
  7. Hej jeg har fundet en lille salemander 3-4 cm i min have, der er ikke noget vandhul lige her men en 300 m herfra. Den er helt mørk på overfladen og stærk orange på bugen, der er ingen pletter på den. Hvad skal jeg gøre med den? Jeg bor ved Haslev Sjælland

    Svar
    • Hej Linda,

      Da vi ikke har haft ret meget regn i et godt stykke tid, kan de godt have svært ved at vandre så langt som de plejer – så mit råd ville være nænsomt og med fugtige hænder at tage den op og placere den tættere på det vandhul i har.

      Mvh.

      Svar
  8. Jeg er ret sikker på at jeg har fundet en bjergsalemander i min baghave (bag min baghave er der et moseområde). Bor i 8800 Viborg.
    Har et billede men en skam jeg ikke kan vedhæfte det.
    Fik reddet 9 salamandere tilbage til naturen, som var kravlet i mit vaskerum.

    Svar
    • Hej Maiken,

      Det er fantastisk at høre om din oplevelse med bjergsalamandere!

      Din indsats for at redde disse små væsener er virkelig prisværdig.

      Selvom du ikke kan vedhæfte et billede her, er du velkommen til at sende det til vores e-mail [email protected] , så vi kan hjælpe dig med at bekræfte din observation.

      Vi opfordrer alle til at fortsætte med at tage sig af vores lokale dyreliv på samme ansvarlige måde. Husk, hvis du igen finder salamandere eller andre dyr i nød, er det bedste du kan gøre, at sikre dem et sikkert miljø uden for dit hjem, helst i nærheden af deres naturlige habitat.

      Tak for at dele din oplevelse med os og fortsæt det gode arbejde!

      Venlig hilsen,
      Dit Reptilia.dk Team

      Svar
  9. Hej.
    Vi fandt i dag en stor salamander ved vores hus. Der er et stykke vej til et vandhul med deres små ben. Så fragtet i en balje med vand kørte vi til et lille vandhul tæt på, som vi ved er paragraf 3 fredet. Jeg satte den ud i vandet. Kort tid før den kom i vandhullet, lå en smule stille og vendte maven opad. Var det fordi den blev bange eller manglede den ilt? Da den kom i vandhullet kom der en smule mere aktivitet.
    Gjorde vi det rigtige eller skulle den være blevet i haven?

    Svar
    • Hej Pia,

      Tak for din kommentar og for dit engagement i at tage dig af vores vilde dyreliv.

      Salamandere er bemærkelsesværdige skabninger, der både kan trives i vandet og på land. De har evnen til at trække vejret gennem deres hud såvel som deres lunger, så iltmangel er sjældent et problem for dem.

      Salamandrens adfærd, som du beskrev – at ligge stille og vende maven opad – kan være relateret til stress. At blive håndteret og flyttet kan være en skræmmende oplevelse for en vild salamander.

      Det er svært at afgøre, om din handling var den mest hensigtsmæssige uden at kende de nøjagtige omstændigheder. Hvis salamanderen blev fundet langt væk fra vand, eller hvis den virkede udsat for fare, så kunne din beslutning om at flytte den være berettiget. Det er vigtigt at bemærke, at salamandere har ret gode homing instinkter, og kan ofte finde tilbage til deres hjemmeområde selv over store afstande.

      Fremover kan det være bedst at lade salamanderen være, hvor den blev fundet, medmindre den er i umiddelbar fare. Hvis du finder en salamander eller andet vildt dyr i nød, anbefaler vi at kontakte en lokal dyreværnsorganisation eller dyrlæge for vejledning.

      Vi sætter stor pris på din omsorg for naturen og takker for dit spørgsmål!

      Med venlig hilsen,
      Reptilia.dk

      Svar
  10. Vi har en lysskakt ved vores sommerhus på vestkysten i Nordjylland med et afløb / sivedræn. Når det har regnet kommer der små salamandere/ firben op i forskellige størrelser. I dag den 26.juni har jeg talt over 40 stk. .De søger op ad lysskaktens mursider. De er små grøn brune .
    Hvilken art er det?
    Lene

    Svar

Skriv en kommentar