Borneo Blodpython (Python Breitensteini)

Videnskabeligt navn: Python Breitensteini

Populærnavn: Korthalepython, borneopython, borneo blodpython, short tailed python

Python breitensteini borneo blodpython

Udbredelse:

P. breitensteini findes i Indonesien på Borneo og i Malaysia. Arten forekommer hovedsageligt i våde lavlandsområder, men også andre fugtige tætbevoksede steder.

Levetid:

Arten kan sagtens blive 15 – 20 år. I fangeskab er det dog tættere på 20, med mulighed for at de kan blive endnu ældre.

Størrelse:

Mange har en tendens til at angive mål på arten som er noget overvurderet. Langt de fleste individer kommer sjældent over 1,5 m og holder sig generelt også tættere på 1,2 m.

Dette kan i nogen tilfælde have noget at gøre med deres nære slægtning P. brongersmai, som for et utrænet øje kan forveksles med P. breitensteini. Denne bliver nemlig både en smule større og tungere.

Forskellen ses her med P. breitensteini øverst og P. brongersmai nederst.
Vægten på en fuldvoksen vil godt kunne komme op omkring 10 kg, uden at dyret nødvendigvis er overvægtigt.

P. breitensteini
P. breitensteini
P. brongersmai
P. brongersmai

Parring og æglægning:

Da arten findes i tropiske områder, navigerer de i årstiden ud fra monsunregnens nedbør, fremfor temperatur skift. Regnen falder tungt og i store mængder fra december til februar, hvilket er perioden hvor hannerne begynder at lede efter hunner.

Efter parring lægger hunnen omkring 10-15 æg, som klækker efter omkring 70 – 90 dage, alt efter hvor æggene er blevet lagt og hvor varmt de ligger.

IUCN-status:

På IUCN-listen er P. breitensteini rangeret som LC – Least concern og er derfor ikke truet. Dog er artens skind meget eftertragtet i skindhandlen på grund af det flotte mønster. Dette betyder at antallet af dyr i nogen områder er faldet betragteligt, og det estimeres at der hvert år indfanges omkring 100.000 individer af P. curtus, P. breitensteini og P. brongersmai.

Udseende og kendetegn:

Det er en enormt variabel art, som både kan være meget mørk og meget lys. Mønsteret kan også variere og der aldrig 2 dyr der er ens. Generelt har arten mange plamager i forskellige brunlige/gyldne nuancer, på en mørkere gråbrun grundfarve. Typisk er der også mange sadler ned ad siden, i samme lyse nuance som på ryg plamagerne. Der er altid en form for stribe på ryggen i gul eller meget lys brun. Striben er dog sjældent hel og ofte brudt op i pletter. Dog er der morfer (farvevarianter) af arten, som har en helt ubrudt stribe.

En god regel til at kunne kende forskel på de 3 forskellige arter af korthale pythoner, er farven på kroppen.

  • P. curtus er meget mørk og mange voksne dyr, ender med at blive helt sorte med kun et svagt mønster. Arten er desuden den mindste af de 3.
  • P. breitensteini kommer stort set altid i brunlige og gyldne nuancer og altid med tydeligt visuelt mønster som er kontrastrigt. Denne opnår medium størrelse.
  • Den største og tungeste af de 3 er P. brongersmai, som har et smukt gult og sort mønster på en rød-orange krop.

Alle 3 har det tilfældes, at de er meget inaktive og beror sig på camouflage, som gør dem svære at se imellem visne blade. Arterne gør udelukkende brug af bagholdsangreb, da deres kropsbygning gør dem langsomme og klodsede. Af samme grund er det en af de få slanger som kan bevæge deres øjne, så de ikke behøver dreje hovedet og afsløre deres tilstedeværelse.

Nogen individer kan være relativt defensive, hvilket kan være en udfordring, da det er meget kraftige dyr som har stor slagkraft, når de bider.

Alle 3 arter har en meget kort hale, som til tider virker lidt fjollet og unødvendig.

Levevis:

Som allerede nævnt er det en art som ikke bevæger sig specielt meget. Deres kropsbygning gør dem simpelthen ikke i stand til at være specielt aktive, uden at de vil blive spottet af potentielle rovdyr, eller skræmme byttedyr væk.

Der er ikke lavet specielt mange studier af arten i naturen, men de lever hovedsageligt i relativt ufremkommelige områder, som sumpskove med meget vegetation. Dog er rismarker i nyere tid blevet et habitat som tiltrækker mange slanger, herunder p. breitensteini, da der er mange gnavere til stede.

Fødevalg:

Hovedsageligt gnavere og fugle i overkommelige størrelser, men det kan ikke udelukkes at øgler også er på menuen. Der er ikke meldt om kannibalisme hos denne art.

Fjender:

Mennesker er en af artens største fjender, da mange dyr indsamles til skindindustrien hvert år. Derudover er større øgler, fugle og aber en del af slangens naturlige fjender.

Læs også: Alt om Snogen (Natrix Natrix)

Pasning i fangeskab

Terrariet:

Da arten er relativt stor, kræver den derfor også et terrarie derefter. Derfor anbefaler vi at bundarealet til et voksent individ er minimum 1,5 m x 0,8 m. Slangerne vil sjældent benytte hele arealet, men da deres ryg er mindre fleksibel end mange andre, mere slanke arter, vil de have brug for at strække sig ud en gang imellem.

Højden i terrariet vil selvsagt ikke have den store betydning, da arten bestemt ikke egner sig til at klatre.

Der bør holdes en høj fugtighed i terrariet (70-80%), som dog kræver en god ventilation, da dyrene ellers kan få problemer med skæld betændelse. Ligeledes bør bundlaget aldrig være decideret vådt, da dyrene sagtens kan ligge det samme sted i lang tid ad gangen. Mange holder deres dyr relativt tørt, men med mulighed for et stort fugtskjul. Der bør også være en vand skål, som er stor nok til at dyrene kan ligge i den.

Derudover skal der selvfølgelig være mulighed for skjulesteder, både i den varme og ”kolde” del af terrariet

Lys:

P. breitensteini opholder sig 90 procent af tiden skjult og stiller derfor ikke de store krav til uv lys. Dog vil det være en stor fordel, hvis man har et terrarie med planter i. Der bør være lys nok, til at dyrene kan skabe sig en døgnrytme.

Temperatur:

Arten kommer fra områder med et meget lille udsving i temperaturer året igennem. Derfor er det ikke nødvendigt at sænke temperaturen i vinterhalvåret. En gennemsnitlig dagtemperatur på omkring 27 grader vil være passende, med mulighed for en spot på omkring 30 grader. Nattemperaturen kan falde et par grader og må gerne ligge omkring 25.

Fodring:

Der er tale om en meget madglad art som har tendens til overvægt. Da de i forvejen har en meget kraftig krop, er der derfor mange der ikke lægger mærke til at deres dyr bliver overfodret.

Vi anbefaler at unger og ungdyr fodres med passende foderemner hver 7 – 10 dag. Ofte vil unger ignorere emner som er for små og det kan derfor anbefales, at fodre med mellem størrelse mus.
Voksne dyr kan sagtens nøjes med at blive fodret hver 2. – 3. uge, men dette er kun en rettesnor, da det afhænger meget af det individuelle dyr. Foderemnet kan sagtens være store rotter eller små kaniner.

Vær opmærksom på at der snildt kan gå 5 måneder og endda længere, imellem afføring. Dette er helt normalt, men man er ikke i tvivl når det så kommer

Opdræt:

Opdræt er ikke specielt krævende, da temperaturen forbliver stabil året igennem. Derfor er det nok at vande dyrene kraftigt og blot sænke antallet af lystimer i løbet af vinteren. Når dyrene herefter introduceres, vil de parre sig relativt hurtigt efter. Når hunnen skal lægge sine æg, bør der være et fugtigt skjul hun kan være i og som gør det muligt at få æggene ud, så de kan komme i rugemaskine.

De kan udruges i fugtigt perlite eller vermeculite ved 30 grader. Ved denne temperatur vil det tage ca. 70-75 dage

Studier og relevante artikler:

http://www.bloodpythons.com/index.php/blood-stp-info/species-info/morph-galleries

I ovenstående link, kan man se nogen af de morfer som efterhånden bliver mere og mere populære. Listen indeholder morfer hos både P. curtus, P. breitensteini og P. brongersmai.

Kan korthalepythoner svømme, når de har så kraftig og kompakt en krop?

Det er måske ikke lige så elegant som mange andre slanger, men man bliver overrasket over hvor hurtige de faktisk er i vand! Det er dog ikke så tit det sker, da arten som nævnt tidligere, gerne vil ligge skjult og vente på et forbipasserende bytte.

Flere slanger: Kornsnogen (Pantherophis guttatus)

Skriv en kommentar