Kongepyton (Python regius)

Hurtigt overblik
Videnskabeligt navn	Python regius
Populærnavn	Kongepyton
Klasse	Krybdyr
Levested	Savanner og græssletter i det vestlige og centrale Afrika
Gennemsnitlig levetid	Op til 20-30 år i fangenskab, men vildtlevende individers levetid kan være kortere
Føde	Primært gnavere, som rotter og mus
Størrelse	Typisk omkring 1-1,5 meter, men nogle individer kan blive op til 2 meter
Status	ifølge IUCN værende NT – Near threatened
Vidste du?	Kongepytonen er en af de mindste pytonarter og er kendt for sin tæmme natur, hvilket gør den populær i kæledyrsindustrien. Den kaldes “konge” på grund af folketro, der siger, at den bærer en krone og er konge blandt slanger i dens naturlige habitat.

Udbredelse:

Kongepytonen er hovedsageligt at finde i Togo, Ghana og Benin. Dog er den også til stede i mange andre afrikanske lande som Elfenbenskysten, Gambia, Senegal, Niger, Congo, Guinea-Bissau, Liberien, og Nigeria gennem Cameroon og den Central Afrikanske Republik. Dog finder man den ikke i meget fugtige områder og regnskove.

Levetid:

Hvis arten holdes fornuftigt og ikke bliver overfodret, vil den godt kunne blive 20 år. Der er rapporteret om dyr som er blevet op i mod de 50, men dette er bestemt ikke normalen.

Størrelse:

Det er ikke en specielt stor art og den holder sig omkring 1 meter for begge køn. Dog kan nogen godt være lidt mindre, men det er også set at de kan komme helt op på 1.5 meter i enkelte tilfælde.

Parring og æglægning

Selvom det er en af de mest udbredte arter i fangeskab, er det begrænset hvor meget man faktisk kender til deres cyklus i naturen. Dog ved man at deres parrings sæson ligger omkring midten af september til midten af november. Dette er også årstiden for øget nedbør og et mindre temperaturfald. Når hunnen har lagt sine æg, vil hun rulle sig sammen omkring dem og vil være i stand til at kontrollere fugtigheden ved æggene. Efter cirka 2 måneder vil ungerne klække. Et typisk kuld vil bestå af mellem 1 – 12 æg.

IUCN-status:

De seneste år har der været stort fokus på udførselsforbud af afrikanske arter, både insekter, slanger og øgler. Før i tiden har P. regius været kategoriseret som LC – Least concern, men er desværre rykket et trin op og kategoriseres ifølge IUCN som værende NT – Near threatened.

Udseende og kendetegn:

Kongepythonen er nok den mest viste og genkendelige slange der findes. Hovedsageligt fordi den har været nem at have med at gøre, nem at få fat i og ikke for stor. Grundfarven på den klassiske kongepython, er mørkebrun med et sort mønster afbrudt af gyldne sadler. Mange beskriver deres hovedform som kødbens formet, hvilket beskriver det ganske godt.

Det er også meget karakteristisk og minder ikke umiddelbart om hovedformen hos andre python arter. Dog er der ingen regler uden undtagelse. Python anchietae, som er kongepythonens nære slægtning fra Angola, kommer nemlig meget tæt på, både størrelses og udseendemæssigt.

Deres temperament er ganske mildt og det er sjældent man ser en hidsig kongepython. Skulle det ske, vil det dog sjældent resultere i et egentlig bid, da de højest sandsynligt blot vil ”slå” med åben mund.

Deres generelle strategi for at undgå fjender er at rulle sig sammen som en kugle – deraf det engelske navn ”ball python”.

Morfer:

Man kan ikke sige kongepython uden at nævne de mange morfer som efterhånden er den altoverskyggende del af at holde arten.

Morfer er et begreb som dækker over de mange farvemutationer, som er at finde indenfor arten.

Disse kommer til udtryk på forskelligvis, alt efter om det er en dominant eller recessiv mutation.

Det interessante ved de dominante morfer er at de har en superform – en morf der ser anderledes ud end udgangspunktet.

Det interessante ved de recessive morfer er at denne mutation kun kan gives videre, hvis begge forældredyr bærer genet.

På det øverste af billederne kan man se en orange ghost morf, som er en recessiv type.

Billedet i midten er en lesser platinum, som er dominant.

Det sidste billede herunder er af en spider, som også er dominant.

Vi har lavet et par eksempler på forskellige parringer, som giver følgende teoretiske fordeling af farvemutationer.

• Orange ghost x orange ghost = 100% orange ghost.
• Orange ghost x normal = 100% heterozygot orange ghost (alle unger vil være almindelige af udseende, men alle vil være bærere af genet. En unge fra dette kuld skal derfor parres med en der også bærer genet, for at det kommer til udtryk.
• Lesser platinum x lesser platinum = 25% normale, 50% lesser platinum, 25% blue eyed leucistic (superformen af lesser platinum).
• Spider x Lesser platinum = 25% normale, 25% spider, 25% lesser platinum, 25% lesserbee (superformen af lesser og spider).

Dette er blot et par eksempler på parringer, for at give forståelse af grundprincipperne. Antallet er eksisterende morfer er omkring 4000!!! Så det vil i sagens natur være noget et projekt at remse alle muligheder op her.

Relateret art: Borneo Blodpython

Levevis:

Da arten er nataktiv, ses den stortsest aldrig ved højlys dag. I naturen er de særligt glade for at gemme sig i udtjente termitbo og udgravede forladte jordhuler. Om natten vil de typisk ligge i baghold og vente på forbipasserende pattedyr. Deres kropsbygning tillader ikke aktiv jagt og de er heller ikke bygget til at klatre.

Fødevalg:

Hovedsageligt mindre gnavere, men fugle og mindre øgler vil også blive spist.

Fjender:

Både større og mindre pattedyr, fugle, varaner og mennesker.

Pasning i fangeskab:

Terrariet:

Da arten ikke er specielt stor eller aktiv, kræver den derfor heller ikke et voldsomt stort terrarie. Derfor anbefaler vi at bundarealet til et voksent individ er minimum 1,2 m x 0,6 m. Slangerne vil sjældent benytte hele arealet, men de bør have muligheden. Med denne art er der ofte problemer med at få dem til at spise.

En af de ting der ofte løser problemet, er at sikre sig nok skjulesteder! Terrariet kan aldrig blive for stort, men skjulestederne kan være for få. Af samme grund, er der rigtig mange der holder deres kongepythoner i racks eller enkelte kasser. Ofte vil dette fungere ganske fint og det er væsentlig nemmere, hvis man har mange dyr. Læs mere om valg af terrarie og størrelser her

Bundlaget bør være tørt og der findes efterhånden mange produkter som virker helt fint, lige fra støvfrie spåner til sphagnum.

Der bør være en vandskål til rådighed på alle tidspunkter.

Lys:

Så længe dyrene kan danne sig en døgnrytme, er det underordnet hvilket noget lys man anvender. Da det er en nataktiv art der gemmer sig under jorden, er der ikke behov for uv lys.

Temperatur:

Hvis den generelle temperatur i terrariet ligger mellem 25 – 27 grader er det helt fint. Der bør være en varmeplads på omkring 35 grader til rådighed i terrariet/kassen.

Fodring:

Der kan fodres med mus og rotter i passende størrelser. Som nævnt tidligere kan arten drille når det kommer til fodring. Man kan derfor risikere at skulle være kreativ til tider. Selv har vi oplevet at et af vores dyr udelukkende ville have sorte levende mus, hvor andre kun ville have døde rotter, selv som unger.

Opdræt:

Det er en ganske nem art at opdrætte. Det første man bør gøre for at få succes med sit opdræt, er at simulere en ”vinter” periode, som kan påbegyndes i starten af oktober. Her sænker man gradvist temperaturen til omkring 25 grader i terrariets varme ende. I november kan man introducere dyrene til hinanden og der vil umiddelbart ske parringer herefter. I marts kan man hæve temperaturen igen og det er vigtigt at dyrene bliver fodret godt herefter.

Efter cirka 60 dage vil hunnen lægge sine æg. Tilbyd derfor en kasse med fugtigt materiale, som er egnet som ægkasse.

Efter cirka 55 – 60 dage ved 29 grader, vil æggene begynde at klække.

Studier og relevante artikler:

https://www.worldofballpythons.com/wizard

Linket er til en beregner for de forskellige morfer og hvad parringerne vil give af teoretisk udfald. En side man kan bruge rigtig lang tid på at nørde, i jagten på at lave nogen sjove og spændende farver.

FAQ