Suppeskildpadde (Chelonia mydas)

En dybdegående guide om Suppeskildpadden “Den Grønne Havskildpadde” (Chelonia mydas), dens karakteristika, adfærd og betydning i det marine økosystem.

Suppeskildpadden (Chelonia mydas)

Suppeskildpadden, også kendt som den grønne havskildpadde, er en af de mest ikoniske beboere i verdenshavene. Denne majestætiske skabning har undret og fascineret menneskeheden i århundreder. Fra oldtidens søfarere, der skrev fortællinger om deres møder med disse rolige væsener, til moderne marinebiologer, der forsker i deres adfærd og økologi, har suppeskildpadden altid fanget vores fantasi.

I denne artikel dykker vi ned i suppeskildpaddens verden for at udforske dens udbredelse, levetid, størrelse, parringsvaner, æglægningsritualer, karakteristiske udseende, levevis, fødevalg og de trusler, den står over for i den vilde natur. Tag med på en rejse gennem havets dybder og lær om dette utrolige dyr.

Hurtigt overblik
Videnskabeligt navnChelonia mydas
PopulærnavnSuppeskildpadde, Den grønne havskildpadde
KlasseReptilia
LevestedTropiske og subtropiske oceaner over hele verden
Gennemsnitlig levetid60-80 år, men kan blive over 100 år under ideelle forhold
FødeMarine planter, alger, smådyr, invertebrater
StørrelseVoksne kan nå op til 1,5 meter i længde og veje op til 190 kg
StatusEndangered (Truet) ifølge IUCN
Vidste du?Suppeskildpaddens køn bestemmes af inkubationstemperaturen af deres æg. Varmere temperaturer resulterer i flere hunner, mens køligere temperaturer skaber flere hanner.

Udbredelse

Suppeskildpadden, eller den grønne havskildpadde, har en imponerende global udbredelse, der spænder over de tempererede og tropiske have rundt om i verden. Fra det varme Caribiske Hav til Stillehavets øgrupper og fra den østlige kyst af Afrika til Sydøstasien, kan man finde denne skildpadde, der bevæger sig smidigt gennem vandene.

I Atlanterhavet findes de fra de nordlige dele af USA hele vejen sydpå til Argentina. I Stillehavet strækker deres habitat sig fra Japan i nord til New Zealand i syd, og i det Indiske Ocean kan de ses fra Sydafrika til Sydøstasien. Selvom de foretrækker varmere, tropiske og subtropiske vande, kan de også ses i tempererede zoner, specielt under migrationsperioder.

🦎 GRATIS E-BOG OM AT PASSE KRYBDYR
Download vores gratis e-bog på 7 kapitler fordelt udover 20 sider. Her får du en læsevenlig bog, med alt det du skal vide om at have et krybdyr.

Suppeskildpadder er kendt for deres lange vandringer mellem deres fødeområder og ynglesteder. Nogle individer rejser tusinder af kilometer for at vende tilbage til den præcise strand, hvor de selv blev født, for at lægge deres æg. Denne utrolige navigationsfærdighed og deres omfattende udbredelse gør dem til et af de mest bemærkelsesværdige marine dyr på planeten.

Udseende og kendetegn

Suppeskildpadden er kendt for sit karakteristiske udseende, der skiller den ud fra andre havskildpadder.

Skildpaddens skjold har en flad, oval form og er ofte en kombination af mørkegrønne til brune nuancer, som kan variere afhængigt af individet og dets geografiske beliggenhed. Dette hjælper dem med at være mindre synlige for rovdyr, når de svømmer nær overfladen.

Suppeskildpaddens hoved er lille i forhold til dens krop, og den har en let spids snude. Øjnene er store med en beskyttende nictitating membran, som giver den evnen til at se under vandet uden irritation.

I modsætning til ferskvandsskildpadder har suppeskildpadder kraftige, fladede luffer i stedet for kløede ben. Disse luffer giver dem en enestående svømmestyrke og manøvredygtighed i åbent hav.

Voksne individer kan nå en skjoldlængde på mellem 90-120 cm og kan veje mellem 130-230 kg. Selvom de er store, er de kendt for at være nådige svømmere, der bevæger sig let gennem vandet.

Overfladen af ​​skjoldet har en smuk, skaleret tekstur, som består af fem centralskjolde (scutes) ned ad midten og fire par sidescutes på hver side.

Suppeskildpaddens mund er formet til at kunne klippe og tygge en række marine planter. Den har en takket forreste del af overmunden, som hjælper den med at rive føde fra korallrev eller havbunden.

Relateret: 9 super cool ting du skal vide om havskildpadder

Levevis

Suppeskildpaddens levevis er præget af både dens tilpasningsevne til det marine miljø og dens rolle som et vigtigt medlem af havets økosystem.

Suppeskildpaddens liv begynder som et lille æg begravet i sandet på en strand. Efter udklækning kæmper de unge skildpadder sig frem til havets overflade, hvor de straks søger ud i dybet. I denne tidlige fase af deres liv opholder de sig ofte i tangklaser, hvor de finder beskyttelse og føde. Som unge og subadulte skildpadder kan de tilbringe flere år på åbent hav, før de vender tilbage til kystnære områder, hvor de forbliver som voksne.

Suppeskildpadder er kendt for deres bemærkelsesværdige migreringsevner. Mange vender tilbage til de nøjagtige strande, hvor de blev født, for at lægge deres æg – en rejse, der kan strække sig over tusinder af kilometer.

Selvom de ofte ses nær kysten, er suppeskildpadder også dygtige dybhavsfarere. De kan dykke dybt og holde vejret i op til flere timer, afhængigt af aktivitetsniveau og vandtemperaturen.

Suppeskildpadder er generelt ensomme dyr, men kan nogle gange ses i grupper, især på populære fødeområder eller under migrationsperioder.

Disse skildpadder er kendt for at solbade ved overfladen. Dette gør de for at regulere deres kropstemperatur og for at give fugle mulighed for at fjerne parasitter fra deres skjold.

Når de føler sig truet, kan de trække deres lemmer og hoved ind under deres skjold for beskyttelse. Selvom dette kan give en vis beskyttelse mod mindre rovdyr, er de stadig sårbare over for større trusler som hajer.

Hvad spiser en suppeskildpadde

Suppeskildpaddens kost er overvejende herbivor, men den kan variere betydeligt afhængigt af alder og geografisk placering.

Voksne suppeskildpadder er primært planteædere. De foretrækker at græsse på forskellige marine planter, især havgræsser som Thalassia testudinum, som er kendt som skildpaddegræs. Havgræsser er en vigtig kilde til næring og giver også habitat for mange små organismer, som skildpadden indirekte kan indtage, mens den græsser.

Ud over havgræsser spiser suppeskildpadder også en betydelig mængde alger. Dette inkluderer både grønne, brune og røde alger, som de finder på klipper, koraller og havbunden.

Unge suppeskildpadder har en mere omnivor kost sammenlignet med voksne. Dette betyder, at de også indtager smådyr som krebsdyr, hydrozoer, geléfisk og andet plankton. Med tiden bliver deres kost dog mere herbivor.

Selvom det er mindre almindeligt, kan voksne skildpadder lejlighedsvis indtage bløddyr som snegle og muslinger samt bundlevende organismer som søpunge og små krebsdyr.

Suppeskildpadder kan også indtage dødt organisk materiale eller detritus, som kan indeholde næringsstoffer, de har brug for.

Suppeskildpaddens fjender

Gennem suppeskildpaddens liv står den over for forskellige naturlige rovdyr, der varierer afhængigt af dens livsstadie.

Før skildpadderne endda når havet, står de over for mange trusler på land. Fugle som måger og krager, samt landbaserede rovdyr som vaskebjørne, vilde hunde og vildsvin graver ofte skildpaddeæggene op fra sandet for at spise dem. Nyklækkede skildpadder, der kæmper sig vej til havet, er også sårbare over for disse rovdyr samt krabber.

Når de unge skildpadder når havet, står de over for en række marine rovdyr. Større fisk som grupperfisk, hajer og barrakudaer er blandt de primære trusler. Desuden jager fugle som terner og skarver ofte unge skildpadder, når de kommer op til overfladen for at trække vejret.

På trods af deres større størrelse er voksne suppeskildpadder ikke immune over for rovdyrs trusler. Hovedsageligt er det hajer, især tigerhajer, der er de primære naturlige fjender for voksne skildpadder i åbent vand. Når skildpadderne kommer op på stranden for at lægge æg, kan de også blive udsat for rovdyr, selvom dette er mindre almindeligt.

Ud over naturlige rovdyr står suppeskildpadden også over for trusler fra mennesker. I mange dele af verden bliver skildpadder jaget for deres kød, æg og skjold. Desuden er utilsigtet bifangst i fiskernet, forurening, tab af ynglehabitater og kollisioner med både også alvorlige trusler for denne art.

Parring og æglægning

Suppeskildpadder når generelt seksuel modenhed mellem 20-50 år, selvom dette kan variere afhængigt af population og geografisk placering. Den præcise alder, hvorpå de bliver modne, kan også afhænge af tilgængelig føde og andre miljøfaktorer.

Parring forekommer oftest i vandet nær de strande, hvor hunskildpadderne vil lægge deres æg. Hanerne forfølger hunnerne og bruger deres længere klør på forlufferne til at holde fast i hunkønnet under parring.

Efter parring begynder hunskildpadderne deres migration tilbage til de strande, hvor de selv blev født – en utrolig navigationsevne, som stadig undersøges af forskere. Denne ‘natal homing’ er vigtig for artens overlevelse, da skildpadderne søger tilbage til egnede ynglesteder.

Efter at have valgt et passende sted – ofte i et roligt og mørkt område på stranden – graver hunnen en dyb skålformet rede i sandet med sine bagluffer. Her lægger hun typisk mellem 100-150 æg, som er bløde og læderagtige i konsistens. Efter at have dækket reden med sand vender hunnen tilbage til havet, ofte uden at vende tilbage til den samme rede igen.

Æggene inkuberes i sandet i ca. 2 måneder. Den præcise inkubationstid kan variere afhængigt af temperaturforholdene. Interessant nok bestemmer sandtemperaturen også kønnet på de nyklækkede skildpadder: varmere temperaturer producerer hovedsageligt hunner, mens køligere temperaturer producerer hanlige skildpadder.

Udklækning: Når udklækningstiden nærmer sig, kæmper de unge skildpadder sig op gennem sandet, ofte i grupper for at øge deres chancer for at overleve rovdyrsangreb, og begiver sig straks mod havet.

IUCN Status

Suppeskildpadden er ifølge IUCN opført som “Truet” (Endangered) under kriterium A2bd. Dette kriterium refererer specifikt til en observeret, estimeret, forventet eller formodet reduktion i bestandens størrelse. Grunden til denne vurdering er primært på grund af en markant reduktion i antallet af voksende individer på grund af direkte menneskelig aktivitet, herunder:

  • Fiskeriaktivitet og utilsigtet bifangst.
  • Direkte jagt på skildpadder for deres kød, æg og skjold.
  • Tab af ynglesteder på grund af kystudvikling og forstyrrelser.
  • Forurening og havforandringer som følge af klimaændringer.

Det er vigtigt at understrege, at selv om oplysningerne fra 2004 giver et klart billede af situationen på det tidspunkt, kan situationen have ændret sig siden da. IUCN’s Rødliste opdateres regelmæssigt for at reflektere den nyeste forskning og observationer fra eksperter. Bevaringsindsatsen for suppeskildpadden er fortsat af afgørende betydning, og mange lande og organisationer arbejder aktivt for at beskytte denne dyrebare havskabning og dens levesteder.

Skriv en kommentar