Det vil sige, at hvis du har et terrarie eller flere med krybdyr, er det en rigtig god idé, at du investerer i en varmemåtte. På den måde sørger du for de bedste forhold for dit krybdyr. I denne guide kan du få en masse viden om varmemåtter til krybdyr, så du bliver klogere på, hvilken en du skal købe.
Varmemåtter vi anbefaler:
Hvad er en varmemåtte til krybdyr?
En varmemåtte er en måtte, der er designet til at producere varme. Den skal tilsluttes strøm, og varmen skal indstilles, så den passer til lige præcis dit krybdyrs behov.
Nogle varmemåtter består af tre kobbertråde eller mindre, hvor varmen løber igennem. Derudover er der en metalplade, som står for at fordele varmen. Andre varmemåtter er fremstillet således, at de består af et fintmasket net af varmetråde, der dækker hele måtten.
Uanset hvilken model du vælger, er det vigtigt, at du hele tiden holder øje med, at varmemåtten virker. Hvis der blot er en lille skade på varmemåtten, kan det have store konsekvenser for dit krybdyr.
Derfor skal du bruge en varmemåtte til krybdyr
Men hvorfor er det nu lige, at du skal have en varmemåtte til dit krybdyr? Du skal have en varmemåtte, fordi et krybdyr er et vekselvarme dyr – også kaldt for et koldblodet dyr.
Denne gruppe af dyr har brug for at kunne skifte eller veksle mellem varme og køligere temperaturer. De rigtige varmeforhold er livsvigtige for krybdyr, da det giver dem mulighed for at opnå et sundt stofskifte samt en god fordøjelse og appetit. Det hjælper også krybdyret med at have et godt aktivitetsniveau.
Vekselvarme dyr har en kropstemperatur, der hele tiden matcher omgivelserne. Ude i naturen opnår krybdyrene den rette temperatur ved skiftevis at opholde sig et varmt sted og et køligere sted. Krybdyr, der lever i sit oprindelige miljø, ses derfor ofte ligge og solbade i solens stråler eller på varme sten.
Det er altså essentielt, at dit krybdyr har mulighed for dette i terrariet. Det betyder, at du skal skabe et varmt og et køligere område i terrariet, så dit krybdyr kan bevæge sig fra det ene sted til det andet alt efter behov. Du skal desuden have in mente, at du aldrig må have en varmemåtte under hele terrariet.
Det skal du være opmærksom på ved placering af en varmemåtte
Inden du går i gang med at placere varmemåtten korrekt, skal du være opmærksom på, at du har den rette størrelse. Brug eventuelt nedenstående skema for at få hjælp til at finde en størrelse:
Størrelse | Mål | Watt | Terrarie |
Mini | 10 x 18 cm. | 4 Watt | 3 – 19 liter |
Small | 15 x 20 cm. | 8 Watt | 38 – 75 liter |
Medium | 20 x 30 cm. | 16 Watt | 113 – 151 liter |
Large | 20 x 45 cm. | 24 Watt | 190 til 227 liter |
De fleste varmemåtter kan placeres både under og på siden af et terrarie. Har du et bundhvilende krybdyr, skal varmemåtten placeres under terrariet, mens krybdyr, der hviler sig i højden, skal have en varmemåtte enten på bagsiden eller på siden af terrariet.
Når du har købt den rigtige størrelse varmemåtte, er der et par andre ting, du skal være opmærksom på. For det første må varmemåtten, som nævnt tidligere, ikke fylde eksempelvis hele terrariets bund. En god tommelfingerregel er, at den skal fylde halvdelen af terrariet.
Hvis varmemåtten skal placeres under terrariet, skal du desuden sørge for, at den er placeret i den ene ende. Dette skaber et godt område med varme i denne ende af terrariet. Du skal altså ikke placere varmemåtten i midten af terrariet, da du derved ikke får skabt et varmt og et køligt område til dit krybdyr.
Det er ydermere vigtigt, at du får hævet terrariet lidt således, at varmen kan cirkulere under terrariet. Brug gummidutter eller en anden form for fødder til dette formål. Gør du ikke dette, kan du risikere, at der bliver alt for varmt inde i terrariet for dit krybdyr.
Relateret: Vores guide til valg af terrarie
Hold øje med varmen med en termostat
En varmemåtte er en fremragende ting for dit krybdyr. Men det er vigtigt at holde øje med varmen, hvilket du kan gøre med en termostat. Det er altså alfa og omega, at du hele tiden holder varmen under en skarp kontrol, da en alt for varm varmemåtte skader dit krybdyr mere, end den gavner.
Har du en termostat, kan du løbende justere varmen samt tjekke, at varmemåtten virker. Hvis du hele tiden holder øje og kontrollerer tingenes tilstand, sikrer det, at dit krybdyr har det rette miljø.
Hjælp til køb af varmemåtter til terrariet
Er du stadig i vildrede i forhold til, hvilken varmemåtte du skal købe? Så kan du finde en smule inspiration i dette afsnit. Er du i tvivl i forhold til, om en specifik varmemåtte er velegnet til dit krybdyr eller terrariets størrelse, bør du søge råd og vejledning hos den pågældende forhandler.
Når du skal vælge en varmemåtte, skal den naturligvis passe til dit krybdyr. Har du eksempelvis en slange, en øgle eller en skildpadde, kan en Thermica Premium Terrarie Varmemåtte – 15x25cm – 10W være et udmærket valg, hvis størrelsen på 15 x 25 centimeter passer til terrariet.
Er beboerne i dit terrarie i stedet en flaphalset kamæleon, sumpskildpadder, rødfodede skildpadder, asiatiske skildpadder, slørede kamæleoner, pytonslanger, kuglepytonslanger, majsslanger eller lignende dyr, er en JBL TerraTemp Varmemåtte – 25w – 280x600mm formentligt et godt valg.
Denne varmemåtte findes i tre forskellige størrelser, så der er en god chance for, at der er en model, der passer til størrelsen på dit terrarie.
Har dit krybdyr mere brug for et opvarmet sandbed, der minder om ørkenen, kan det være, at du skal have fat i denne varmemåtte: Exo Terra Varmemåtte – 26,5x28cm – 16W – Medium. Denne model findes også i både x-small, small og large.
Som du kan se, er der mange forskellige varmemåtter at vælge mellem. Der er derfor mulighed for at finde den perfekte varmemåtte til dit krybdyr og terrariets størrelse.
Relateret: Læs hvordan man benytter et varmekabel til et terrarie
Videoguide til opsætning af varmemåtte i terrarie
Relateret artikel: Rugemaskine til krybdyr æg – sådan bruges de