Du kan vælge at klække dem ud, hvor de er lagt. Det vil sige, at du skal til at skabe de perfekte forhold således, at alle æggene klækkes. Det kan være en meget svær opgave.
Du kan også vælge at flytte æggene ind i en rugemaskine, hvor det er langt nemmere at kontrollere forholdene. Det øger dine chancer for, at udklækningen er en succes, hvorfor det varmt kan anbefales.
Start med at vælge en rugemaskine til reptil æg
Det er de færreste krybdyrejere, der har en rugemaskine. Så når du skal bruge en rugemaskine, skal du starte med at vælge den bedste model til dine krybdyrs æg. Det er en god idé at vide, hvordan du gør det.
Først og fremmest skal du vælge en inkubationsbeholder, der passer til den slags æg, du vil udklække. Derudover skal du undersøge, hvor du finder en rugemaskine til reptil æg. Heldigvis er det slet ikke så svært.
Rigtig mange mennesker er ikke klar over, at en helt almindelig rugemaskine til fugleæg ligeledes er yderst anvendelig til et krybdyrs æg.
Du kan derfor godt investere i en rugemaskine til fugleæg. Dog kræver det, at du sætter dig ind i de grundlæggende forskelle, der er på at udruge fugleæg og reptil æg i sådan en rugemaskine.
Ønsker du at opnå den bedste succes med at ruge krybdyrsæg ud, bør du anskaffe dig en rugemaskine beregnet til krybdyr æg. (se vores anbefaling)
Klargøring af rugemaskinen
Det er vigtigt, at du starter ud med en steril rugemaskine. Du skal altså bruge et desinficerende middel, så du kan rengøre den. Du skal rengøre rugemaskinens indre dele samt knapper, håndtag og så videre.
Når dit krybdyr starter med at lægge æg, er det bare med at få tændt din rugemaskine, så den er klar. Rugemaskinen skal typisk bruge omkring 24 timer på at blive klar.
Temperatur
Du skal naturligvis indstille rugemaskinens temperatur således, at den er mest optimal for æggene. Den valgte temperatur afhænger af, hvilke krybdyræg der skal i rugemaskinen.
Ved nogle krybdyrarter kan du indstille temperaturen, så du får enten hanner eller hunner. Dette gælder dog ikke for alle krybdyrarter. En lidt lavere temperatur giver hunner, mens en lidt højere temperatur giver hanner. Du skal dog være opmærksom på, at for høje temperaturer kan føre til misdannelser eller død.
For lave temperaturer kan stadig få æggene til at klække. Men det kan tage meget længere tid i forhold til, hvis temperaturen ligger tættere på det acceptable område for artens æg.
Luftfugtighed
Luftfugtigheden er endnu en vigtig faktor, når du skal udklække reptil æg. Hvor høj eller lav, luftfugtigheden skal være, afhænger igen af, hvilke krybdyræg der skal i rugemaskinen. Du bør derfor undersøge dette, så du får den rigtige luftfugtighed i rugemaskinen.
Disse reptil æg er værd at prøve at ruge ud
Når du skal i gang med at ruge æg ud i din rugemaskine, skal du have styr på, hvilke æg der er værd at putte i rugemaskinen. Her er nogle gode råd til, hvordan du vælger de bedste reptil æg:
- Sørg for at æggene er befrugtede
- Det skal altid være helt friske æg
- Æggene skal ikke være over to uger gamle
- Kig på æggene – ser de sunde ud?
Valg af udrugningsmateriale og håndtering af reptil æg
Det er en god idé at lægge æggene i en plastikbøtte med låg, der indeholder et udrugningssubstrat. På den måde kommer bøtten til at fungere som en slags kuvøse.
Du kan eksempelvis bruge et naturligt udrugningssubstrat såsom vermiculite. Anvender du sand, kan du risikere, at æggene ikke får ilt nok. Ydermere kan sand indeholde bakterier, som kan skade æggene.
Vermiculite er et udrugningssubstrat, der ikke er tilsat kemiske tilsætningsstoffer. Derudover er det varmeisolerende, og det absorberer fugt således, at fugtigheden nemmere kan opretholdes.
Det er yderst populært at anvende dette udrugningssubstrat, når det drejer sig om udrugning af æg fra krybdyr. Hvis du vælger at bruge vermiculite, skal det blandes med vand i et passende forhold, der matcher artens æg på bedst mulig vis.
Når du har gjort plastikbøtten klar, kan du begynde at fjerne æggene forsigtigt fra reden. Æg kan være meget forskellige, hvor nogle har en blød skal, og andre har en hård skal. Husk at æg med en blød skal er særligt sarte, så du skal passe ekstra godt på dem.
Uanset om æggene er nedgravede eller ej, skal du markere toppen af hvert enkelt æg med en blyant. Lav et kryds, en bolle eller en streg, som indikerer, at det er æggets top. Det skal du gøre for at sikre, at ægget forbliver i den samme retning under hele udrugningen.
En af forskellene på en rugemaskine til henholdsvis krybdyr og almindelige hønseæg er, at en rugemaskine til krybdyr ikke vender æggene ligesom den almindelige rugemaskine. Der er en helt speciel grund til, at en rugemaskine til krybdyr ikke vender æggene.
Grunden er, at der efter et døgn (24 timer) dannes en luftboble i toppen af et krybdyræg. Fosteret bruger denne luftboble til at trække vejret under hele udrugningsprocessen. Vendes ægget, bliver luftboblen fyldt med vand, hvilket fører til, at fosteret bliver kvalt, da det ikke kan få luft.
Udklækningstiden af reptil æg kan variere gevaldigt
Det mest spændende ved hele processen er, når æggene begynder at klækkes, og de små nye væsner ser dagens lys for første gang. Det er din belønning for tålmodigt at vente på dette øjeblik.
Der er en stor forskel i forhold til, hvor lang tid du skal vente på, at æggene udklækkes. De fleste arters æg klækkes, når der er gået mellem 8 og 11 uger. Men der er også arter, hvor det tager helt op til 18 uger eller et halvt år. Udklækningstiden kan ligeledes variere for det hold æg, som du har sat i rugemaskinen på samme tid.
For det meste begynder æggene at klække på nogenlunde samme tid. Men du bør ikke kassere de æg, der ikke nødvendigvis klækker på samme tid som alle de andre. Du bør derfor tænke nøje over, hvornår du afslutter udklækningen.
Vil du vide mere? Så tag et kig i denne video som vi anbefaler:
Relateret: Guide til valg af terrarie