Natrix maura

(Hugormesnog)

Natrix maura
 
Hugormesnogen findes i Europas sydvestlige hj�rne fra Schweiz og Norditalien til den Iberiske halv� samt det nordvestlige Afrika. Det er en af de mindre snoge der normalt bliver 55-60 cm, men kan blive op til 1 m. Hunnerne er st�rre og kraftigere end hannerne og har en kortere og mere afsat hale. Farven er gr�lig eller brunlig med 2 forskudte r�kker af rygpletter der ofte smelter sammen til en zigzag stribe meget lig vores egen hugorm. Den plumbe krop, det tydeligt afsatte hoved samt de kraftigt k�lede sk�l kan ogs� v�re med til at forveksle den med hugormen, men hvor hugormen har en lodret pupil, s� har hugormesnogen en rund pupil.
 
Natrix maura han
 
  Hugormesnogen findes n�sten altid i umiddelbar tilknytning til vand, hvor den finder sine byttedyr. Habitaten inkluderer b�de s�er, damme, moser, st�rre eller mindre vandl�b samt oversv�mmede enge og sumpe. Den soler sig gerne i kanten af vandet p� stens�tninger eller i bevoksningen og flygter ved den mindste forstyrrelse ud i vandet. Den sv�mmer og dykker glimrende og kan opholde sig under vandet i meget lang tid. Hvis den tr�nges op i en krog eller indfanges hv�ser den h�jlydt og t�mmer sine analkirtler ud over forstyrreren med en meget ildelugtende v�ske lig vores egen danske snog. F�den best�r af fisk og padder i form af fr�er, tudser, salamandre samt deres haletudser og larver.
 
Natrix maura
 
I terrariet er hugormesnogen en let og uproblematisk slange at holde. Den beh�ver hverken et h�jt eller et s�rligt stort terrarie. En varmeplads samt en st�rre vandsk�l m� dog ikke mangle. Den bader gerne, men beh�ver helt t�rre omr�der, for ikke at f� infektioner i huden. De er dagaktive og meget nysgerrige og afl�gger hurtigt den kedelige vane med at overspr�jte en fra gattet, men bliver ofte ved med at hv�se, n�r de bliver forstyrret. Foderet best�r af ferskvandsfisk eller museunger, der er indsmurt i fisk. De er dygtige j�gere og fanger let fiskene i vandet selvom de altid sl�ber dem p� land f�r de �der dem. Efter nogen tid bliver de s� tillidsfulde, at de tager byttedyrene ud af fingrene p� en. Bruger man frossent foder er det vigtigt at tils�tte B-vitaminer for at forebygge mangelsygdomme. En dvale er ikke ubetinget n�dvendig for deres velbefindende eller opdr�t, men naturlig.