(Trappesnog)

Rhinechis scalaris han

Trappesnogen er en af de mindre europ�iske rottesnoge. Den kan blive op til ca. 150 cm, men er oftest omkring 100 - 120 cm. Den har den vestligste udbredelse af de europ�iske rottesnoge og findes i Portugal, Spanien, det sydlige Frankrig samt p� �erne Menorca og Iles`Hyeres. Den findes p� mange forskellige biotoper, men tr�ffes oftest p� varme sydvendte og solbeskinnede steder i n�rheden af flugtmuligheder under buske eller i stens�tninger. I mods�tning til de fleste andre rottesnoge tr�ffes den ofte midt p� dagen ude i terr�net p� jagt efter f�de.  Selv om den tilh�rer sl�gten Elaphe, er det en meget atypisk rottesnog. Den elsker meget varme, har en kort udrugningstid, �ggeskallerne er meget tynde, den ligner og opf�rer sig mere som en tyresnog end som en rottesnog. Hovedet kan minde om den amerikanske Arizona elegans, der har en gravende levevis, men dette er dog ikke tilf�ldet for trappesnogen.  Trappesnogen er ikke en foderspecialist, men derimod �der den n�sten alt, hvad der findes. P� menukortet findes �gler, slanger, padder, fugle og pattedyr op til en st�rrelse af sm� kaniner.

Rhinechis scalaris, parring

Trappesnogen er desv�rre blevet meget sj�lden i fangenskab. Der er enkelte opdr�ttere tilbage is�r i USA, men bestanden i fangenskab er truet med udryddelse, og da den er fredet i hele sin udbredelse, kommer der ikke nyt blod til.  Det er en af de letteste snoge at holde. De er meget modstandsdygtige over for parasitter og sygdomme, og er lette at f� til at acceptere foderemner som mus og mindre rotter, selv ungerne spiser oftest museunger selvst�ndigt efter et par uger.  Terrariet b�r v�re stort og gerne h�jt, da de gerne klatrer og i det hele taget er meget aktive. Varmepladserne b�r v�re i toppen af terraiet for at animere dyrene til at pr�sentere sig p� bedste vis. Trappesnoge er i naturen meget aggressive, men v�nner sig hurtigt til terrarieholdet og til mennesker, og bliver efterh�nden ganske rolige, n�r de h�ndteres.

Rhinechis scalaris �gl�gning

Rhinechis scalaris under kl�kning

Ved god fodring er de k�nsmodne efter 16 m�neder til 2� �r. En l�ngere dvale har vist sig n�dvendig for at f� et succesfuldt opdr�t. Dvalen skal v�re p� 2,5 - 4,5 m�neder ved 7 - 12 *C. Efter dvalen skilles hanner og hunner ad til efter f�rste hamskifte. Det kan v�re sv�rt at f� hannerne til at parre hunnerne. En total reng�ring af terrariet inden sammens�tningen af k�nnene, kan have en positiv effekt, og tilstedev�relsen af flere hanner har ogs� vist sig at v�re gavnlig for parring.  Hunnerne l�gger op til 15 �g (oftest 5 - 8 ) ca. 45 dage efter parringen og ca. 7-12 dage efter hamskifte. Et par dage f�r �gl�gningen bliver de rastl�se og gennems�ger terrariet for en egnet plads til �gl�gningen. Vi benytter en boks p� st�rrelse med en skot�js�ske halvt fyldt med fugtigt levende sphagnum, som altid benyttes, men i mangel p� en egnet plads vil hunnerne l�gge �ggene i vandsk�len.  �ggene l�gges ved ca. 27 *C og kl�kker efter 54 -59 dage. Ungerne er efter f�rste hamskifte klar til f�rste fodring, hvor nyf�dte museunger normalt bliver accepteret fra starten.