Skillelinie

Emys o. orbicularis

(Europæisk sumpskildpadde)

Vores bassin til skildpadderne
 
Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europæiske skildpadder. Der er sikre bestande i et bælte fra Kiel i Tyskland til Polen og de baltiske lande. I Danmark findes der hvert år eksemplarer, men egentlige bestande har man kun fundet i området omkring Velling Igelsø i midtjylland samt måske i området omkring Hareskovby på Sjælland. Derudover er der mange rapporter om skildpadder, som ikke kan henføres til den rødørede terrapin, der desværre er udsat mange steder i Danmark. De sidste rapporteringer tyder på, at der er en population af europæiske sumpskildpadder på Bornholm. Der er mange meninger omkring om skildpaddernes status i Danmark. Er det udsatte dyr eller er det naturlige bestande, som har overlevet fra stenalderen, hvor de var almindeligt forekommende i Danmark? Spørgsmålet bliver nok aldrig 100% afklaret, men der er tegn på, at de europæiske sumpskildpadder har overlevet og videreført bestandene, selvom klimaet er blevet koldere siden stenalderen. Først og fremmest er de europæiske sumpskildpadder, der er blevet indført igennem årene til Danmark, været dyr fra de sydvestlige bestande (Frankrig og Spanien), og disse dyr er rimeligt lette at genkende. Det har vist sig at dyrene fra Igelsø tilhører den nordlige og østlige population, og herfra kendes der ikke importer, i hvert fald ikke de sidste 80 år. Der findes reproducerende bestande i Lithauen, som klimamæssigt ligner Danmark, og der er faktisk fundet en rede med udviklede fostre nær Ballerup i halvfjerdserne. 
 
Emys Kun lige hovedet ude af ægget
 

Den nordlige form af den europæiske sumpskildpadde bliver forholdsmæssigt stor. En skjoldlængde på over 20 cm er ikke usædvanlig og dyr på op mod de 30 cm er rapporteret. De er sorte med gule pletter på rygskoldet. Pletterne kan hænge sammen, så de ligner striber. Bugen er gullig med store mørke til sorte plamager der fylder det meste af bugskjoldet.

Hannernes øjne er brunrøde og hunnernes er gule. Hannerne har et konkavt bugskjold og en meget kraftigere og længere hale end hunnerne.

Ungerne er gråsorte med gule pletter og har en størrelse på ca. 26 x 22 mm og vejer ca. 5 g.  

 
Emys unge på vej ud af ægget
 

Den europæiske sumpskildpadde kommer op fra dvalen, som den har tilbragt på bunden af vandhullet, i slutningen af marts eller i begyndelsen af april. Den bruger meget tid til solbadning igennem hele året. Den er ikke en kostforagter, men spiser næsten alt tilgængeligt. På spisesedlen findes diverse vandinsekter, snegle, igler, fisk, padder, ådsler og en del plantemateriale. De behøver ikke megen varme for at gå på fødesøgning, for vi har set dem fortære druknede frøer under isen om vinteren.

Parringerne forekommer fra det tidlige forår til det sene efterår, men æglægningerne sker fra maj til slutningen af juli. To æglægninger i løbet af sommeren kan forekomme. I dagene op til æglægningen søger hunnerne i dagevis efter et egnet sted at lægge deres æg. Det er varmen der er vigtigst, så de leder efter det varmeste sted i området. Der må ikke være for kraftig en bevoksning på stedet, og der skal være fuld sol på æglægningsstedet. Den foretrukne placering er en sydvendt skråning med sandholdig jord uden skyggende planter i nærheden.

Æggene klækkes efter 57 - 90 dage alt efter temperaturen, men hvis æggene ikke har været udsat for temperaturer over 28 *C bliver der kun hanner i kuldet. I naturen ligger ungerne efter klækningen i reden indtil næste forår, medmindre det er et meget varmt efterår. 

 
Emys unge netop kravlet ud af ægget
 
Vores europæiske sumpskildpadder tilhører den absolut nordligste forekomst af arten i verden. De stammer oprindeligt fra Kiel og går hos os i et 450 m2 anlæg med en vanddel på ca. 50 m2. De fodres hovedsaglig med mindre fisk (løjer og gråskaller), men finder selv hovedparten af deres føde i bassinet, hvor der er en rig bestand af diverse vandinsekter og snegle. Hunnerne begynder i starten af maj at gå på æglægningsvandring, og graver æggene ned i nærheden af vandhulllet på et sted med det største solindfald. Ungerne vokser eksplosivt på en kost af ferskvansfisk, vandsnegle, myggelarver og Mysis (saltvandrejer). 
 
Emys unger