((Europ�isk sumpskildpadde))
 |
| Den europ�iske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europ�iske skildpadder. Der er sikre bestande i et b�lte fra Kiel i Tyskland til Polen og de baltiske lande. I Danmark findes der hvert �r eksemplarer, men egentlige bestande har man kun fundet i omr�det omkring Velling Igels� i midtjylland samt m�ske i omr�det omkring Hareskovby p� Sj�lland. Derudover er der mange rapporter om skildpadder, som ikke kan henf�res til den r�d�rede terrapin, der desv�rre er udsat mange steder i Danmark. De sidste rapporteringer tyder p�, at der er en population af europ�iske sumpskildpadder p� Bornholm. Der er mange meninger omkring om skildpaddernes status i Danmark. Er det udsatte dyr eller er det naturlige bestande, som har overlevet fra stenalderen, hvor de var almindeligt forekommende i Danmark? Sp�rgsm�let bliver nok aldrig 100% afklaret, men der er tegn p�, at de europ�iske sumpskildpadder har overlevet og videref�rt bestandene, selvom klimaet er blevet koldere siden stenalderen. F�rst og fremmest er de europ�iske sumpskildpadder, der er blevet indf�rt igennem �rene til Danmark, v�ret dyr fra de sydvestlige bestande (Frankrig og Spanien), og disse dyr er rimeligt lette at genkende. Det har vist sig at dyrene fra Igels� tilh�rer den nordlige og �stlige population, og herfra kendes der ikke importer, i hvert fald ikke de sidste 80 �r. Der findes reproducerende bestande i Lithauen, som klimam�ssigt ligner Danmark, og der er faktisk fundet en rede med udviklede fostre n�r Ballerup i halvfjerdserne. |
 |
|
Den nordlige form af den europ�iske sumpskildpadde bliver forholdsm�ssigt stor. En skjoldl�ngde p� over 20 cm er ikke us�dvanlig og dyr p� op mod de 30 cm er rapporteret. De er sorte med gule pletter p� rygskoldet. Pletterne kan h�nge sammen, s� de ligner striber. Bugen er gullig med store m�rke til sorte plamager der fylder det meste af bugskjoldet. Hannernes �jne er brunr�de og hunnernes er gule. Hannerne har et konkavt bugskjold og en meget kraftigere og l�ngere hale end hunnerne. Ungerne er gr�sorte med gule pletter og har en st�rrelse p� ca. 26 x 22 mm og vejer ca. 5 g. |
 |
|
Den europ�iske sumpskildpadde kommer op fra dvalen, som den har tilbragt p� bunden af vandhullet, i slutningen af marts eller i begyndelsen af april. Den bruger meget tid til solbadning igennem hele �ret. Den er ikke en kostforagter, men spiser n�sten alt tilg�ngeligt. P� spisesedlen findes diverse vandinsekter, snegle, igler, fisk, padder, �dsler og en del plantemateriale. De beh�ver ikke megen varme for at g� p� f�des�gning, for vi har set dem fort�re druknede fr�er under isen om vinteren. Parringerne forekommer fra det tidlige for�r til det sene efter�r, men �gl�gningerne sker fra maj til slutningen af juli. To �gl�gninger i l�bet af sommeren kan forekomme. I dagene op til �gl�gningen s�ger hunnerne i dagevis efter et egnet sted at l�gge deres �g. Det er varmen der er vigtigst, s� de leder efter det varmeste sted i omr�det. Der m� ikke v�re for kraftig en bevoksning p� stedet, og der skal v�re fuld sol p� �gl�gningsstedet. Den foretrukne placering er en sydvendt skr�ning med sandholdig jord uden skyggende planter i n�rheden. �ggene kl�kkes efter 57 - 90 dage alt efter temperaturen, men hvis �ggene ikke har v�ret udsat for temperaturer over 28 *C bliver der kun hanner i kuldet. I naturen ligger ungerne efter kl�kningen i reden indtil n�ste for�r, medmindre det er et meget varmt efter�r. |
 |
| Vores europ�iske sumpskildpadder tilh�rer den absolut nordligste forekomst af arten i verden. De stammer oprindeligt fra Kiel og g�r hos os i et 450 m2 anl�g med en vanddel p� ca. 50 m2. De fodres hovedsaglig med mindre fisk (l�jer og gr�skaller), men finder selv hovedparten af deres f�de i bassinet, hvor der er en rig bestand af diverse vandinsekter og snegle. Hunnerne begynder i starten af maj at g� p� �gl�gningsvandring, og graver �ggene ned i n�rheden af vandhulllet p� et sted med det st�rste solindfald. Ungerne vokser eksplosivt p� en kost af ferskvansfisk, vandsnegle, myggelarver og Mysis (saltvandrejer). |
 |
