(Skovfirben)

Skovfirben han

Skovfirbenet eller det almindelige firben, tidligere kendt som Lacerta vivipara, har et enormt udbredelsesomr�de, der str�kker sig fra Nordspanien i vest til Stillehavskysten i �st. Mod nord kan den findes helt op til nordkap, og mod syd kan den findes ned til Norditaien og Bulgarien. I Danmark findes den overalt i spredte populationer p� n�r nogle f� mindre �er. Skovfirbenet tr�ffes p� mange forskellige biotoper. Den foret�kker randzoner imellem �bent land og h�jere bevoksning som f. eks gr�ftekanter, skovbryn og lign. De findes ofte i st�rre populationer i n�rheden af vand og lever generelt fugtigere end markfirbenet. Den findes i flere udgaver i Danmark, hvor foruden den almindelige ogs� forekommer en melanistisk form, der dog er temmelig sj�lden, samt en gr�nrygget form. Den sorte variant har jeg fundet omkring Grejsdalen, p� feddet, p� Knudshoved Odde, ved R�rvig samt ved Thorsager, men aldrig i st�rre antal. Den gr�nryggede form har jeg aldrig set. Det st�rste skovfirben, som jeg har set i naturen, fangede jeg i 1972 ved N�rre Snede. Det  var en hun p� 16,6 cm, men den er beskrevet til at kunne blive 18 cm. Skovfirbenet er fredet ikke bare i Danmark, men i hele Europa under Bern � konventionen. De opdr�ttes dog enkelte steder is�r i Tyskland, hvor ungerne en sj�lden gang udbydes til salg.

Skovfirben hun foto fra Tornby klitplantage

Skovfirbenet er desv�rre ikke s� ligetil at holde som terrariedyr, med mindre de holdes i udend�rsterrarier. Med tilskud af UV-belysning samt et bredt udvalg af engplankton vil det dog nok v�re muligt alligevel. I udend�rsterrarierne er de til geng�ld meget nemme at holde og formere. De bliver hurtigt h�ndtamme og kommer l�bende lige s� snart, man n�rmer sig i h�bet om en lille godbid. De vokser hurtigt p� en kost af f�rekyllinger, gr�shopper, b�nkebiddere, regnorme samt insekter og edderkopper fra haven. De foretr�kker mindre foderemner og er ikke s� gr�dige som markfirbenet. Det er meget vigtigt, at is�r ungerne f�r adgang til ultraviolet bestr�ling samt kalk og vitaminer, for at de kan opbygge skelettet under den hurtige v�kst. Under terrarieforhold er det muligt at f� dyrene op i fuldvoksen st�rrelse p� ganske f� m�neder, og hunnerne bliver k�nsmodne i deres andet eller tredie leve�r.

Skovfirben han

I naturen kommer skovfirbenet normalt frem i det tidlige for�r. Jeg plejer at finde de f�rste omkring den 15. marts, men har fundet dem meget tidligere. Den 1. januar fandt jeg engang en han, der l� og solede sig imellem spredte snedriver. Hannerne kommer frem f�rst og foretager hurtigt deres f�rste hamskifte. Hunnerne bliver parret, s� snart de kommer frem og parringslysten er meget stor. Indfanger man et par og s�tter dem sammen i en b�tte i det tidlige for�r, oplever man ofte at de parrer sig i l�bet af f� minutter. Hannerne bider sig fast i siden p� hunnerne under parringen, og disse bidm�rker kan ses p� hunnen hele sommeren. Hunnerne b�rer �ggene under hele udviklingen og f�der i juli eller august sit kuld, der kan indeholde op til 12 unger. Normalt er kuldet dog p� en 5 - 7 unger. Ungerne er meget sm�. Ca. 40 mm i totall�ngde og meget m�rkere end for�ldrene. Melanistiske dyr er ogs� sorte ved f�dslen. I terrarier kan skovfirbenene f� et kuld unger hvert �r, men i naturen springer de ofte hvert andet �r over, is�r mindre hunner.

Vi holder vores skovfirben i udend�rsterrarier p� 4 m2, der er lavet af acrylplast, som tillader UV at g� igennem. For at modvirke tab til nabolagets katte og kragefugle er terrarierne d�kket med en ramme af volierenet. Hvis man holder et par i denne st�rrelse terrarium, er det ikke n�dvendigt at fodre dyrene. De kan klare sig med hvad de kan finde, men vi h�ndfodrer dem da med et par regnorme en gang imellem, s� de stadigv�k er tillidsfulde. De er meget aktive dyr, og vi kan varmt anbefale at have s�dan et lille stykke natur i haven. Ud over terrariedyrene findes der skovfirben naturligt p� vores ejendom. De holder is�r til ved stendiget, der omkranser skildpaddeanl�gget, men er ogs� set p� skr�nten ned til vejen.