Skillelinie

Lacerta bilineata

(Vestligt smaragdfirben)

Smaragdfirben han
Smaragdfirben han
 
Det vestlige smaragdfirben er blevet udskilt fra smaragdfirbenet Lacerta viridis, som har en mere østlig udbredelse. Det vestlige smaragdfirben forekommer fra Nordportugal over Frankrig og ned i Italien. Den findes hele vejen rundt om Alperne. Forskellene er ikke store men det vestlige smaragdfirben har en meget ensfarvet ryg og det østlige har et mere plettet udseende. Begge arter bliver omkring 35-40 cm og er som voksne græsgrønne og hannerne har ofte blå kinder og strube. Bugen er lysere. 
Det vestlige smaragdfirben er i hele deres udbredelsesområde beskyttet under Bern – Konventionen, men opdrætsdyr er ofte til salg på forskellige messer især i Tyskland. Smaragdfirben æder foruden store insekter og øgler også små gnavere. I modsætning til mange andre firben er de ofte ekstremt sky, og er meget svære at få tillidsfulde. Igennem tiderne har der været mange problemer med at holde smaragdfirben indendørs. Efter en tid får de hudproblemer, der ligner sorte sår som efter en tid dræber dyrene, men det kan forebygges med UV-lys. Holdes dyrene udendørs, er der til gengæld ingen problemer ud over at man sjældent ser dem. De er nogle stridbare kamphaner og bør holdes sammen parvis, da de dominerende dyr vil undertrykke eller dræbe andre eksemplarer i terrariet. Har man derimod mange sammen nedbrydes deres territoriekrav og kampene stopper.
 
 Smaragdfirben han
 Smaragdfirben han
 
Vi holder et par af disse dejlige firben i vores udendørsanlæg fra april til september sammen med vores skildpadde unger og dvaler dem indendørs. På de 4 m2 store areal kommer der nok insekter til at holde dem med foder, men de får da en sjælden gang lidt ekstra regnorme eller museunger.
 
 Smaragdfirben par i dvale