Alligator banner

Alligator sinensis (Kinesisk alligator)
 
Den kinesiske alligator er det eneste medlem af underfamilien Alligatorinae, som findes udenfor USA og Sydamerika. Den er en af de mindste krokodiller med en max. størrelse på omkring 2 meter. Hannerne er en anelse større ned hunnerne. Udbredelses området er centreret i den temperede klimazone omkring d. 30-31 grader N. Klimaet er kendetegnet med hårde kolde, men korte vintre og relativt varme somre. Aktivitetsperioden strækker sig fra marts til oktober med vinterdvale i selvgravede komplekse hulesystemer. Dyrene er i den varme tid mest nataktive og opholder sig i nærheden af deres huler, hvor de søger hen ved den mindste forstyrrelse. 
I naturen består hovedparten af foderet af muslinger og snegle, men der står også insekter, krabber, rejer, fisk, fugle og pattedyr på menuen. 
Både hanner og hunner har kraftige stemmer og især hannerne kommer i parringstiden med høje brøl. 
 
 
Parringstiden indtræffer efter dvalen, og hunnerne bygger en typisk krokodillerede af rådnende plantedele, som hun forsvarer ihærdigt. De op til 24 æg har en størrelse på ca. 60 mm og 44 g. Æggene klækker efter ca 70 dage og ungerne er omkring 20 cm og har en vægt på ca 30 g. Ungernes køn er som hos de andre krokodiller afhængig af temperaturen, hvor høje temperaturer giver hanner og lave hunner. Kønsmodenhed indtræffer ved en størrelse på ca 135 cm og en alder af 8-10 år.
 
 
Den kinesiske alligator er et af verdens sjældneste krybdyr. I naturen lever der nogle få hundrede, men heldigvis er der et kæmpe opdrætsprogram i gang til bevarelse af dem. I Anhui Kina opdrættes så mange, at der ikke er nogen fare for artens overlevelse, og der opdrættes også en del i nogle få amerikanske zoologiske haver. På private hænder findes kun ganske få, og næsten alle findes i Tyskland og Danmark.
 
 
Vi anskaffede 4 unger, men desværre blev den største hun under opvæksten pludselig meget aggressiv over for de andre og fik dræbt 2 og flået den tredie, inden vi fandt ud af hvad der var galt. De 2, som er et par, går nu enkeltvis i et palludarie på 12 m2 med en vanddybde fra 30-100 cm. Palludariet består af et beton bassin og en overdel lavet af panserglas og med et tag at Acrylplast. 
Foderet består af stor mosesnegl, fisk i form af karudser, løjer, skaller og aborrer samt en sjælden gang daggamle kyllinger og mus. De foretrækker så afgjort sneglene, og unanset hvor mange der bliver smidt ned i bassinet, er de væk næste morgen. Selv meget små snegle finder de. De begynder at spise efter dvalen når vandtemperaturen når op på 21*C, men tager først rigtigt fra når temperaturen kommer op over 25*C. Det er ikke småting der fortæres. I sommeren 2003 åd de deres egen vægt hver måned hvilket svarer til ca. 300 karudser. Vi har forskellige levendefødende tandkarper gående i bassinet hos dem, men indtil videre ser det ikke ud til, at de er i stand til at fange dem.  Der er flere fordele ved at holde tandkarper sammen med alligatorerne. Ikke alene fjerner de parasitter som nematoder (rundorm) fra afføringen og æder overskudsfoder, men de renser også alligatorerne for gammel ham eller sår på dyrene.
Vandtemperaturen er om sommeren 24-28*C og der er en varmeplads på landdelen på ca 32*C Terrariet står i en slags vinterhave med Acrylplasttag, så dyrene følger den årlige og daglige rytme. Om vinteren sænkes temperaturen til 8-12*C, hvor alligatorerne er ganske aktive både på land og i vandet.
 
 

Det indendørs palludarie er første del af deres anlæg, som skal udbygges med et udendørs anlæg på ca 24 m2, hvor alligatorerne kan søge ud i de varme måneder. 
Vores alligatorer er aktive hele døgnet, men er blevet meget sky. Efter de kom i det nye anlæg ændrede de adfærd og forsvinder så snart man træder ind i rummet. Begge dyr kan tydeligt kende forskel på folk og især hannen er meget reserveret over for mig efter alle de behandlinger, han har måttet igennem efter overfaldet fra hunnen. Han kommer med en række lyde der mest minder om en vandhane med luft i systemet bare meget højere, men kun hvis det er mig, han ser. Hvis der kommer fremmede dykker han øjeblikkeligt ned på bunden. I foråret 2007 begyndte begge dyr at brøle nærmest konstant, og for første gang er det lykkedes at holde dem sammen uden at de slås.

 
Voksen hun