Skillelinie

Thamnophis sirtalis tetrataenia

(San Fransisco strømpebåndssnog)

TThamnophis sirtalis tetrataenia voksent par
Thamnophis sirtalis tetrataenia voksent par
 
Denne underart af den mest almindelige strømpebåndssnog kommer, som navnet antyder, fra San Fransisco. Det er ikke alene en af de smukkeste amerikanske slanger, men også en af de absolut sjældneste. Dens levesteder er blevet ødelagt efterhånden som byen udviklede sig, og der er i bedste fald nogle få tusinde eksemplarer tilbage i naturen. Ikke bare habitatødelæggelse har været problematisk, men også indfangning til terrariehold, idet dens smukke farver har gjort den til en af de mere efterspurgte snoge op gennem tiderne. Denne strømpebåndssnog er nu totalt fredet i USA.
 
Thamnophis sirtalis tetrataenia voksen hun
Thamnophis sirtalis tetrataenia voksen hun
 

Jersie Zoo gik i gang med et opdrætsprojekt sammen med et par andre zoologiske haver, og fik ret hurtigt opdrættet arten i et sådant tal, at der kunne udlånes enkelte dyr til private opdrættere (Ungerne fra disse udlånte dyr kunne handles frit). Herefter gik det stærkt, og nu er det muligt at købe opdrætsdyr på de fleste større messer i Europa. Priserne er dog meget højere, end man er vandt til med strømpebåndssnoge. 

Thamnophis sirtalis er en af de større strømpebåndssnoge med en max. længde for hunnerne på ca. 130 cm. Hannerne er mindre. De er meget aktive, og i modsætning til de fleste snoge er de dagaktive og meget nysgerrrige slanger. Farven på San Fransisco strømpebåndssnogen er helt unik med et rødt hoved og længdegående striber ned langs kroppen og halen i blå/hvidt, sort og rødt.

 
Thamnophis sirtalis tetrataenia voksen han
Thamnophis sirtalis tetrataenia voksen han
 
I terrariet er disse snoge bare en fornøjelse. De er meget aktive, nysgerrige og altid sultne. De taber hurtigt skyheden over for mennesker, og tager foderet ud af fingrene efter få dage eller uger. De er ikke kostforagtere, men tager mus, rotteunger, fisk, frøer og regnorme. Væksten er hurtig og kønsmodenhed kan opnås i dyrets 2 leveår.
 
Thamnophis sirtalis tetrataenia under fødsel
 

Vi holder dyrene i et stort men lavt terrarium med stabilgrus som bundlag og med levende planter omkring en større vandskål. Stabilgrus benyttes idet det er nemt og billigt at skaffe, og det fungerer fint til opsugning af den rigelige afføring. Ved siden af vandskålen er lagt nogle større flade sten, hvor fodringen foregår. Herved begrænses antallet af de småsten, som ellers ville klæbe sig til foderdyrene under fodringen. Temperaturen er ca 25*C om dagen og 15-18*C om natten. Der er ingen spot i terrariet, men dyrene har hurtigt lært af opsøge en varmeplads i form af bundvarme i det ene hjørne af terrariet. Lyset består af 2 lysstofrør.

 
Thamnophis sirtalis tetrataenia babyer