Skillelinie

Thamnophis cyrtopsis ocellatus

 

Thamnophis cyrtopsis ocellatus baby
 
Thamnophis cyrtopsis occellatus findes i et begrænset udbredelsesområde i det centrale Texas kaldet Edwards plateau. Da udbredelsesområdet ligger i op til 2700 meters højde over havet har de en kortere aktivitetsperiode end de andre sydlige strømpebåndssnoge. Det er en mindre snog med en maksimal størrelse på ca. en meter. Hunnerne er større end hannerne. Den er meget akvatisk levende og finder sit bytte i eller i umiddelbar nærhed af vandet. Den er bestemt ikke en kostforagter, og amfibier og deres larver/haletudser, fisk, krebs samt insekter indgår i menuen.
 
Denne lille strømpebåndssnog er et rigtigt dejligt terrarie dyr. De holdes på samme måde som beskrevet under Thamnophis sirtalis. De foretrækker nu et lidt fugtigere miljø, men tørre pladser er en absolut nødvendighed. De er bestemt ikke kostforagtere, men har desværre en tendens til længere fastepauser. Fisk i form af smelt, gubbier, små karusser, skaller, løjer og lign. tages grådigt og bør være hovedfoderet. Tilskud af B-vitaminer er nødvendigt, især hvis der fodres med optøede eller døde fisk. Selvom det er en sydligt levende strømpebåndssnog, så er de i stand til at tåle ganske lave temperaturer i lang tid.