Skillelinie

Malpolon monspessulanus insignitus

(Øglesnog)

Malpolon monspessulanus insignitus hun Choman, Iraq
Øglesnogen findes i 2 udbreddelser. Nominatformen mod vest fra Norditalien og Sydfrankrig hele den Iberiske halvø samt Nordvestafrika og underarten insignitus mod øst fra Jugoslavien, den sydlige del af Balkan og langt over i sydvest Asien. Øglesnogen er furetandet med to forstørrede tænder bagest i munden med en rille, hvori der kan løbe gift til biddet. Placeringen af gifttænderne gør, at der faktisk aldrig injiceres gift ved bidtilfælde, men giften er potent og vil i værste fald forårsage kraftige hævelser, misfarvning og store smerter samt eventuelt lidt feber. Øglesnogen er en ganske stor og kraftig snog, der kan blive op til 2 meter. 1½ m og tyk som et håndled er ikke usædvanligt. Nominatformen har en næsten sort forkrop, imens insignitus er nærmest ensfarvet som voksen. Farven svinger fra brunlig over grøn til næsten turkisfarvet eller koksgrå til næsten sort. Ungerne er lyse med brune rygpletter og små hvide pletter. Hovedet er tydelig afsat og over de meget store øjne sidder der et par kraftige "øjenbryn" der giver slangen et bistert udseende. Øglesnogen er fredet i Europa under Bern-Konventionen.
 
Øglesnogen lever hovedsaglig på tørre områder med nogen vegetation gerne i skel, sydvendte skråninger, ruiner klippesider eller lignende. Det er en dagaktiv snog, der ofte placerer sig højt oppe, hvor den med hævet hoved kan overskue terrænet. Den har et fantastisk syn og med sin periskopagtige stilling kan den i timevis sidde og kikke efter sit bytte eller fjender. Den har en stor flugtdistance og fortrækker ofte længe inden, man er kommet i nærheden af den. Skulle man trænge den op i en krog eller overraske den, så hvæser de som en blæsebælg og flader sig ud for at gøre sig meget større. Selvom de lyder og ser meget farlige ud, så bider de trods alt sjældent og kun som afværgehug. Byttet består hovedsaglig af øgler og andre slanger men også gnavere, fugle ja selv små skildpadder står på menuen. Ungerne lever af øgler. Byttet omslynges og fastholdes indtil giften har gjort sin virkning.
 
Det skal kraftigt understreges at selvom dette er en furetandet snog, som ikke har skabt dødsfald, så er det bestemt ikke en slange for begynderen. De er i modsætning til de egentlige giftslanger ikke forbudte at holde, men skal absolut behandles med omtanke og kun af den erfarne slangeholder. Det er store og stærke slanger, og terrariet skal derfor være ekstra sikkert. De behøver god plads. 200 x 100 cm i grundflade og gerne højt med flere terrasser er velegnet til et voksent par. De kræver meget varme for at trives og behøver en rumtemperatur på 27 - 30*C og flere varmepladser. Foderet består af gnavere som mus eller små rotter. Daggamle kyllinger, øgler og andre slanger tages også, og de kan ikke holdes sammen med andre slanger, som de vil opfatte som mad. Vi har dog aldrig haft kanibalisme øglesnogene imellem. Ungerne er meget svære at vænne til gnavere og tager kun øgler frivilligt i begyndelsen.
 
Habitat Choman, Irak
 
Min første øglesnog fandt jeg ved et tilfælde for mange år siden, inden der var kommet fredninger på dem. Under en slangejagt i skumringen fangede jeg en voksen Coluber jugularis, hvor der stak en lille stump hale ud af munden. Imens jeg lidt forundret kikkede på halen, bestemte Coluberen at spytte byttet op igen og ud røg en ca. 60 cm livløs øglesnog. Jeg havde på det tidspunkt aldrig set sådan en snog før, så jeg tog den i lommen og satte Coluberen ud igen. Hjemvendt til mit værelse lagde jeg slangen på mit skrivebord og tog et par billeder, hvorefter jeg gik i seng. Næste morgen ville jeg smide snogen i skraldespanden, men den var pist væk. Jeg gennemsøgte rummet og hørte pludselig en kraftig hvæsen fra papirkurven. Her lå en meget sur og ophidset øglesnog, som jeg bare faldt pladask for. Sådan et ego i sådan en lille orm og med sådan en historie, kunne jeg bare ikke stå for. Jeg indrettede et terrarie til den, hvor den gik, indtil jeg hjemvendte til Danmark. Nu er jeg ikke lige til navne på mine dyr, men denne slange kom nu til at hedde "Ulllrik".
 
Malpolon monspessulanus insignitus (Ulrik)
 
Denne lille øglesnog levede i mange år og havde en hædersplads i vinduet. Det var et terrarie med glas både ind i stuen og ud mod gaden. I midten var en forhøjning, hvor snogen lå og med sit oprejste hoved fulgte med i alt, hvad der skete. Den var utroligt nysgerrig og aflagde hurtigt sin skyhed. Senere har jeg haft mange øglesnoge, men ingen har haft en plads som det lille periskop.