Skillelinie

Lamprophis aurora

 

Lamprophis aurora 1 årig han
 

Lamprophis aurora er en lille sydlig repræsentant af de afrikanske hussnoge. Den er endemisk til Sydafrika og lever på græsstepper og i mere frodige områder langs kysten kaldet "fynbos". Max størrelsen er hele 90 cm, men oftest 50-60 cm. Den lever i naturen hovedsaglig af mindre gnavere, ungerne af øgler, som de kvæler. Denne lille snog lægger helt op til 12 æg i et kuld.

 

Lamprophis aurora 1 årig han

 
Lamprophis aurora har altid været efterspurgt i hobbyen. Selvom ungernes utroligt flotte farver falmer en smule med alderen, så er det stadig en meget smuk lille snog. Desværre ses den kun sjældent til salg og som oftest kun hanner. De er lette at holde og behøver ikke noget specielt setup for at trives. Kun ungerne kan være svære at få i gang med at æde. De er som oftest for små til at tage museunger, og de må derfor tvangsfodres i den første tid.