Skillelinie

Elaphe prasina

 

Elaphe prasina baby
 
Elaphe prasina har et stort udbredelses område, selvom det er dårligt undersøgt. Den er fundet fra Indien og Kina mod nord til Malaysia i syd. Den er trælevende og bebor fortrinsvis regnskovsområder fra 500 til 2560m højde over havet. Det er en mindre klatresnog, der bliver 90-120 cm. Hunnerne er større og kraftigere end hannerne.
 
 
Elaphe prasina er en af de nyere arter, som er kommet til hobbyen. Vildt fangne dyr er meget svære at få til at fungere i terrariet og de er værter for et utal af parasitter samt bakterieinfektioner. Opdrætsdyr er efterhånden mulige at købe både i USA og i Erupa, men de holder en høj pris.
 
 
Denne klatresnog holdes bedst i høje terrarier med en vis beplantning. De klatrer gerne, og ses for det meste frit liggende i den øverste del af terrariet. Temperaturen bør ikke være for høj. 22 - 27*C om dagen og gerne noget kølgere om natten. Foderet består af mindre gnavere. Foderemnerne bør ikke være for store idet de har tendenser til at kaste store foderemner op igen, sandsynligvis på grund af en langsom fordøjelse ved lave temperaturer. De er grådige selv som unger, og vokser hurtigt til. En dvale er naturlig og sikkert nødvendig for et vellykket opdræt. Parringerne forkommer mest om foråret, og de lægger op til 6 æg. Ved en temperatur på 26 - 28*C klækker æggene efter 58 - 65 dage og ungerne er ca. 23 cm. Ungerne har ved klækningen samme farve som de voksne.