Skillelinie

Elaphe dione

(Dionesnog)

Elaphe dione hun fra Turkmenistan
Elaphe dione hun fra Kazakhstan
 

Elaphe dione har et enormt udbredelsesområde, der strækker sig fra Ukraine og den østlige grænse til Tyrkiet til Kina og Sydkorea. Den er ikke særlig kræsen i sit valg af opholdssteder og kan findes på næsten alle biotoper op til 3500 m højde. Hovedsaglig findes den dog i lavere højder på stepperne.

Det er en af de mindre snoge. Hunnerne er væsentlig større og kraftigere end hannerne og kan blive op til 120 cm. Normalt er de ikke større end 85 - 100 cm. De er meget variable i farvetegningen, og findes fra kulsort til lys grå eller gul grundfarve med mørkere pletter. De mest farvestrålende eksemplarer findes i den østlige del af deres udbredelsesområde. 

 
Elaphe dione fra det østlige Kina parring
 

Denne lille klatresnog er desværre ikke særligt udbredt i terrarier. Den er utrolig let at holde og opdrætte. De fodres normalt med gnavere og kan tage meget store byttedyr. Næsten alle eksemplarer vænnes hurtigt til at tage dødt og optøet foder. Jeg har endog set en opdrætter fodre sine unger med en blanding af daggamle kyllinger, ferskvandsfisk, æg og mus. Alt blendet sammen og frosset ned i terninger. Ungerne fik det serveret på en tallerken i terrariet og spiste grådigt blandingen.

 
Elaphe dione under æglægning
 
Selvom dionesnogen er en klatresnog holder den oftest til i bunden af terrariet. Den er ikke særligt varmekrævende og ligger sjældent på varmepladsen. Opdrættet er uproblematisk, hvis dyrene får en 2 - 4 måneders vinterdvale ved ca. 10*C. Parringerne kommer ikke kun i foråret, men ofte også i efteråret. Ved de senere parringer bliver æggene først lagt i det efterfølgende forår. Dionesnogens æg har en af de korteste klækketider. Ved en temperatur på ca. 28*C klækker æggene på ca. 14 dage. Det har dog vist sig, at ungerne er større og kraftigere, hvis de klækkes ved en lavere temperatur (ca 20 - 22*C). Ungerne spiser selvstændigt nyfødte mus efter deres første hamskifte. Ved en kraftig fodring kan ungerne være kønsmodne i deres andet leveår.
 
Dioneæg under klækning
 
Nyklækket dione han
 

Vi holdte flere typer af dione bl.a. fra , '4 km N. Village Tschernjaevka ved floden Kalgyr (Kalgir), E.
Kazachstan (N 48° 41,984'; E 85°02,410'), 218-327 m højde over havet.