Skillelinie

Coluber jugularis

 

Coluber jugularis, han fra Erbil, Irak
Denne snog er tidligere blevet regnet for at være samme art som Coluber caspius og Coluber schmidti, men de er nu blevet delt og tilhører nu hver deres art. Den afløser caspius mod øst og findes i Tyrkiet, Cypern, Syrien og det nordlige Irak. Den findes normalt ikke i større højder, hvor den afløses af Coluber ravergieri. Det er en stor og kraftig snog, der ofte findes over 2 meter. Gennemsnitsstørrelsen for de voksne er noget større end hos caspius. Farven hos de voksne er laksort med en lys eller rød hage. Ungerne er lysebrune med mørkere tværbånd/pletter. Den voksne farvetegning indtræder ved en størrelse på lidt over en meter. Ungerne kan i det østlige Tyrkiet og Irak være meget svære at skelne fra de store arter af Eirenis, men de har 19 rækker rygskæl på midten af kroppen imod Eirenis 17 eller 15.
 
Coluber jugularis halvvoksen
 
Coluber jugularis er ikke kræsen i sit valg af levested. Den holder sig normalt fra meget fugtige områder, men kan ellers findes næsten overalt. Større koncentrationer findes på steder med mange byttedyr. Lossepladser, sydvendte klippefyldte skråninger samt stenhegn er gode steder at finde dem. Ofte kan man se dem på vejene i de tidlige morgentimer, hvor de ligger og soler sig, hvis de da ikke allerede er kørt over. De er dagaktive og meget sky. Denne snog er lynhurtig og stikker af ved den mindste forstyrrelse. Den er ligesom caspius ekstremt aggressiv og kan finde på at angribe og jagte sin forfølger. Foderet består af mindre pattedyr, krybdyr, padder, fugle og æg, og jeg har fundet så ualmindelige maveindhold som skildpadder, kaninunger samt kattekillinger i min tid på Cypern og i Irak. Denne snoge er fredet i Europa under Bern-konventionen
Coluber jugularis baby
Denne Coluber har aldrig været særlig udbredt i terrarier. Selvom det er en aktiv og let slange at holde, så er deres temperament for meget for de fleste. De er ærlige slanger (bider hver gang)og selvom de ikke er giftige, så er det en ganske ubehagelig oplevelse. Kan man se bort fra denne kedelige vane, så er de meget interessante og nysgerrige terrariedyr. De behøver et terrarie med en meget stor grundflade gerne med større klippepartier og mange gemmesteder, så de kan føle sig trygge. Selvom en vandskål selvfølgelig ikke må mangle, så har jeg aldrig set dem hverken drikke eller bade. De behøver en del varme i sommerhalvåret. En rumtemperatur på ca 27*C er passende, men med flere varmepladser. Dyrene er ikke så kanibalistiske som caspius, men alle andre slanger opfattes som mad selvom de skulle være større end slangen selv. Foderet består af mus og mindre rotter. Ungerne kan være endog særdeles svære at få til at acceptere gnavere, og de må ofte tvansfodres i længere tid eller også skal man duftmærke museungerne med lugten fra øgler. Jeg brugte en stor agame fra fryseren, som jeg havde skåret op og gned museungerne i den. En længere dvale ved 10 - 14*C er nødvendig for opdræt. Parringerne sker i det tidlige forår og hunnen lægger æggene efter ca 45 - 50 dage. Hunnen bør tages fra ved æglægningen, idet andre bjælkesnoge kan finde på at æde æggene. Æggene klækker efter ca 50-55 dage ved 28 - 29*C.
 
Habitat fra Nicosia, Cypern