Varanus similis

Opdrættet voksen hun af V. similis.
Opdrættet voksen hun af V. similis.
 
Dette medlem af timorensis – komplekset findes i den sydlige del af Ny Guinea, og er tidligere blevet importeret til Europa. EU`s stop for import af Cites- dyr fra Indonesien har stoppet denne handel de sidste år. Hele timorensis – komplekset er meget uoverskueligt, men i 1988 adskilte Wilson & Knowles de Australske medlemmer fra V. similis og overførte dem til V. scalaris. I øjeblikket arbejdes der på at sammenligne de forskellige medlemmer via DNA – analyse, men arbejdet er ikke færdigt endnu. V. similis bliver op til 50 – 55 cm.
 
V. similis, få dage gammel.
V. similis, få dage gammel.
 
Selv om der er blevet importeret mange similis til Europa og stadigvæk til USA, bliver arten kun sjældent opdrættet. De fører en delvis trælevende tilværelse, og lever i tør skov, hvor der er en regntid om året. For at stimulere dyrene bør de holdes tørt det meste af året med en køligere periode i september – oktober efterfulgt af en simuleret regntid. Foruden de normale foderemner som insekter og små gnavere spiser de også regnorme og små fisk. I modsætning til V. timorensis er similis meget tamme og tillidsfulde og derfor bedre terrariedyr. Similis er meget aktive varaner der kræver et stort og gerne højt terrarie.
Vi har holdt et opdrættet par i nogle år, men stoppede for at give plads til nye arter.