Skillelinie

Varanus dumerilii

(Dumeril varan)

Varanus dumerilii
Varanus dumerilii
 
Dumeril varanen forekommer i 2 underarter Varanus dumerilii dumerilii og Varanus dumerilii heteropholis. Den findes i det sydige Burma, det sydlige Thailand, Malaysia, Sumatra samt nogle mindre øer. Det er en middelstor varan, der kan blive 150 cm men er normalt imellem 120 og 130 cm som voksen. Hannerne bliver større og kraftigere end hunnerne. Den findes hovedsaglig i mangrovesumpe og langs flodbrederne i regnskoven. Meget af tiden opholder den sig i vandet og både svømmer og dykker glimrende. I naturen er de specialiserte krabbespisere, men er bestemt ikke kostforagtere.
 
Varanus dumerilii, nyklækkede
 
Selvom Dumeril varanen ikke er den mest aktive varan, så behøver den et stort og gerne højt terrarie. En stor vandskål eller rettere et badebassin bør ikke mangle, hvori dyrene gerne opholder sig i time eller dagevis samt forretter deres nødtørft. Temperaturen bør ligge på 27 -30*C med flere varmepladser. De fodres med fisk, kyllinger,æg, mus, mindre rotter samt hakket kalkun tilsat vitaminer og kalk.
 
Varanus dumerilii
Varanus dumerilii
 
Opdræt i fangenskab er lykkedes flere gange, men sker ikke så ofte. Dette kan skyldes at hovedparten af alle importerede dyr er hanner og det er meget svært at se kønsforskel på dem. Hannerne har dog et kraftigere hoved og en kortere krop end hunnerne. Parringer kan foregå hele året rundt og hunnen lægger op til 25 æg, der klækker efter 200 - 230 dage ved 28 - 30*C. Ungerne er fantastisk smukke med helt orange hoveder og en sort krop med hvide eller gule tværbånd.
 
Varanus dumerilii
Varanus dumerilii
Varanus dumerilii
Varanus dumerilii