Skillelinie

Eumeces inexpectatus

(Sydøstlig femstribet skink)

Eumeces inexpectatus voksen han
 

Denne skink er en mellemting af de 2 andre blåhalede skinker fra det østlige USA. Det er en mellemstor og elegant øgle med en max længde på ca 22 cm. De voksne hanner udvikler et orangerødt hoved. Ryggen er hos begge køn kobberfarvet, men især hunnerne har ofte tydelige rygstriber. Bugen er lys cremefarvet. Ungerne er sorte med hvidgule striber og mørkeblå hale. De kendes fra de andre to blåhalede skinker i området på at alle skællene under halen er i samme størrelse.

De har et mindre udbredelsesområde end de andre og er forekommende i det sydøstlige hjørne af USA. Fra Maryland og Virginia og langt ned i Florida og mod vest til Louisiana. De findes i mange habitater men foretrækker fugtige lyse åbne områder og gerne med mange gemmesteder i form af væltede træer, ruiner, stendynger o lign. De lever af insekter og deres larver, regnorme, spindlere ja endog mindre firben. De er tidligt fremme fra dvalen og er aktive til langt ud på efteråret. Parringerne sker umiddelbart efter dvalen. Hunnerne lægger 4-15 æg i en rede, som hun beskytter under udrugningen.

En underlig observation med denne skink er at katte, der æder dem, kan miste deres balanceevne eller endog blive lammet.

 
Eumeces inexpectatus juvenil