Skillelinie

 Chamaeleolis barbatus

(Falsk kamæleon)

Chamaeleolis barbatus baby hun
 
De falske kamæleoner omfatter 3 arter fra Cuba. Det tilhører de mindre leguaner og er nært beslægtede med de egentlige anoler. Størrelsen er op til ca. 30 cm. Ligesom kamæleoner er de fantastiske til at skifte farve og kan falde totalt ind i de grene de sidder på. Foderet består af større insekter og skalbærende snegle.
Chamaeleolis barbatus parring
 
Disse leguaner opfører sig i terrariet meget som kameleoner. De holdes i høje regnskovsterrarier og er meget territoriale. De holdes bedst alene eller parvis idet flere dyr selv hunner stresser hinanden ofte til døde. Temperaturen i terrariet holdes på 23 - 28*C med en dagslængde på 10 - 13 timer. Terrariet overbruses hver dag og dyrene slikker dråberne fra terrariets sider eller fra bladene. Til et par behøves et terrarie på mindst 65 x 60 x 60 cm men gerne meget større. Foderet består hovedsaglig af små skalbærende snegle samt større insekter som fårekyllinger og græshopper. Museunger og kæmpemelorm accepteres ind imellem som foder, men er ikke iblandt favoritterne. Disse leguaner jager sjældent byttet aktivt, men sidder i stedet for og venter indtil byttet er i umiddelbar nærhed og gør derefter et lynhurtigt udfald. Parringer foregår hele året men hovedsaglig i foråret. Æggene graves ned i bundlaget ofte imellem rødderne på planterne og æggene kan udruges her selv om klækningsprocenten er større i en rugemaskine. ved 25 - 30*C. Ungerne er fra 68 - 85 mm ved klækningen og betragtes ikke som bytte af forældrene. Kønsmodenhed kan indtræffe allerede i det første år.
 
Chamaeleolis barbatus baby han
 
Chamaeleolis barbatus baby hun